Fortsæt til indhold

I Ebeltoft er der 14 Æblelunde - og du må kvit og frit plukke æblerne

I Farvergården står Æbeltoftæble-træet, som vinforhandler Hos Walter hvert år laver en populær æblebrændevin af. Men rundt i byen er også 14 æblelunde med flere forskellige sorter, som man er velkommen til at plukke og smage

Samfund

I efterårsferien er der Ebelfestival i Ebeltoft. Centrum for al virakken er naturligvis æblet, og siden festivalens start i 2004 er der blevet skabt 14 æblelunde, eller Æbletofter som de kaldes, i og omkring Ebeltoft sammen med borgere og virksomheder.

Formålet med tofterne er at fremhæve de danske æbler og samtidig præsentere Ebeltoft som æblets by. Der er i dag cirka 375 æbletræer plantet i tofterne. Træerne er forsynet med en plade, hvor sorten oplyses samtidig med at giveren af træet er nævnt. Når det har kunnet lade sig gøre at plante så mange træer, er det på grund af opbakning fra borgerne og virksomheder, som har betalt for træerne.

Ebelfestival har plantet træerne og sørget for vedligeholdelse af lundene, dels ved frivillig arbejdskraft og dels med hjælp fra kommunen.

Udover, at tofterne pryder byen, så er de også til glæde for borgere og besøgende, der gerne vil smage et dansk æble. Det står nemlig frit for at plukke dem, , så er det bare på med efterårshuen og ud og prøvesmage de forskellige æbler.

Sorterne er Ingrid Marie, Elstar, Coxorange, Rød Aroma, Ahrista, Discovery, Skovfoged, Rubinola, Filippa, Kronprins Frederiks taffelæble, Karen Blixen og selvfølgelig Æbeltoft-æblet.

Ud af det undseelige Æbeltoftæble har Kristian Busk fra Hos Walter fået produceret en æblebrændevin, der kun findes ganske få af hvert år, da mængden af byens æble er begrænset. I år har dog været et godt æbleår. Foto: Anne Frank Henriksen

Brændevin

Ebelfestivalen startede i 2004, og samme år udgav tidligere museumsinspektør Jakob Vedsted et lille hæfte om det legendariske Æbeltoft-æble, og ja - det staves med æ

Hæftet, som kan købes for den nette sum af 20 kroner, hedder ’Historien om Ebeltoft og æblerne’.

Æbeltoftæblet første gang blev artsbestemt af A.G. Petersen, som var farver i Farvergården. Efter det, blev det lige som lidt glemt, indtil Jacob Vedsted igen i 2000 fik opsporet æblet og kortlagt dets oprindelse.

Efterfølgende har Gl. Estrup podet træet, som stadig står i Farvergården, så der nu findes en håndfuld af dem i og omkring byen, blandt andet i Kristian Busks (Hos Walter) have.

Hvert år op til Ebelfestivalen får han produceret en brændevin på æblet, og således også i år.

»Det har været et godt æble-år, så både træet i Farvergården og mit eget bærer masser af frugt. Jeg plejer ikke at lave så mange flakser af brændevinen, men i år ryger det nok op på omkring 100 styk.«

Du kan se Æbletofternes placeringer i Ebelfestivalens trykte program.