Fortsæt til indhold

På en mark uden for Auning er en lille perle for børnefamilier ved at vokse sig større

Det er hårdt manuelt arbejde, når Mikkel Quist og Maria Daugaard Jensen gør Quist Pluk Selv klar til efteråret med græskar i utallige former og farver. Børnenes begejstring gør det hele værd.

Samfund

En stor bus stopper på grusvejen, og da dørene går op strømmer børneflokken ud. De store græskar fungerer som enorme orange børnemagneter, da de nærmest suger børnene til sig, mens pladsen genlyder af begejstrede udbrud.

»Åårh...så prøv at se den her. Den er kæmpestor.«

Maria Daugaard Jensen følger ungerne med øjnene, mens hendes kæreste Mikkel Quist i samarbejde med pædagogerne fra Pindstrup Børnehus forsøger at få lidt samling på børnene.

»Det er det her, der er drivkraften. Når man selv er lidt af et legebarn, er det simpelthen så fedt at se den glæde, der er hos de folk, der kommer herud. Der er masser af steder med ting, der er store og hurtige, så hvorfor ikke også bare have noget, der er helt lavpraktisk? Jeg synes, det er fantastisk, vi kan være med til at give den oplevelse,« siger Maria Daugaard Jensen.

En særlig oplevelse

Det er hos Quists Pluk Selv i Auning, hvor Pindstrup Børnehus er i gang med at få sig en jordnær oplevelse.

Mikkel Quist og Maria Daugaard Jensen og deres fire måneder gamle søn, som indtil videre blot lyder navnet Bettemanden. Med halloween lige om hjørnet er græskar-sæsonen for alvor gået i gang og parret glæder sig til at byde en masse børnefamilier velkommen i græskarmarken på Sdr. Fælledvej. Foto: Simon Carlson

Her på forældrenes gård på Sdr. Fælledvej har Mikkel Quist opbygget sin lille forretning.

Om sommeren er den klædt i røde farver, når de lange jordbærrækker er her fyldt med pluk selv-gæster.

Når efteråret banker på skifter den til orange. Græskar-supper og særligt halloween er forude, og det har sat gang i udviklingen hos Quist Pluk Selv.

For få år siden syslede Mikkel Quist med græskar på cirka en hektar jord. Efterhånden som halloween i større og større grad er blevet en dansk højtid, har Mikkel Quist også ladet græskarrene brede sig over et større og større areal. Nu dyrkes der græskar i masser af forskellige sorter på fem hektar.

Samtidig har han og Maria Daugaard Jensen løbende tilføjet nye jordbundne forlystelser, som særligt småbørnsfamilier - og børnehaver - nyder godt af.

Mikkel Quists grundtanke er stadig at give en jord til bord-oplevelse, så særligt børn kan se, hvor maden kommer fra. Quist Pluk Selv får dog også besøg fra plejecentre, som bruger stedet til sanseoplevelser og rehabilitering. Foto: Simon Carlson

Nu kan man gå på opdagelse majslabyrinten, der byder på ikke så få hårrejsende oplevelser, halmballe-rutschetårnet og ikke mindst på eventyr i græskarmarkerne og konkurrere om, hvem der kan finde det største græskar.

»Det udvikler sig lidt hele tiden, efterhånden som vi får nye idéer. Grundtanken er stadig, at vi gerne vil give folk en jord til bord-oplevelse og komme ud og se, hvor tingene kommer fra, og samtidig være med til at give folk noget sjovt at lave med børnene. Det koster jo ikke noget at komme her, og så håber vi bare på, at folk vil støtte os lidt ved at købe et par græskar,« fortæller Mikkel Quist.

Kræver muller

Det kan man enten gøre ved selv at gå på opdagelse og finde de helt rette græskar ude i marken. Eller man kan vælge den lidt lettere løsning og snuppe et par af de græskar i forskellige sorter, som Mikkel Quist og Maria Daugaard Jensen med håndkraft selv har bugseret fra markerne og op til udstillingspladsen.

Det er egentlig ret simpelt, men der er ikke tvivl om begejstringen for de jordnære oplevelser hos Quist Pluk Selv. Pindstrup Børnehus har da også flere år i træk lagt en udflugt til græskarmarken. Foto: Simon Carlson

Faktisk er alt lige fra såningen til lugningen til høsten foretaget ved manuelt arbejde. En temmelig krævende opgave, når der for eksempel skal sås små græskarkerner i sirlige rækker.

Arbejdet falder heldigvis både Maria Daugaard Jensen og Mikkel Quist ganske naturligt, idet de begge er uddannet som agrarøkonomer fra Landbrugsskolen. Det ændrer imidlertid ikke på, at det hårdt arbejde.

»Det kræver nogle muller, og det kræver mange timer, for det er manuelt og hårdt arbejde. Det er helt klart lysten, der skal drive værket, og det er det heldigvis også. Det er enormt sjovt at se, hvordan stedet har udviklet. I år har vi for eksempel fået en rutschebane mere, og så får vi nogle gode snakke om, hvad der virker, og hvad vi ikke skal gøre igen. Det er jo noget helt andet end at drive et helt almindeligt landbrug,« konstaterer Maria Daugaard Jensen.

Giv det videre

Hun har ikke været med i de helt spæde dage af Quist Pluk Selv. De to lærte hinanden at kende på Landbrugsskolen. Dog kun som venner.

Da Mikkel Quist begyndte at få flere og flere idéer til den lille virksomhed søgte han blandt andet råd hos Maria Daugaard Jensen, som tidligere boede i nærheden af Skive.

Af gode grunde på nu fire måneder, har Maria Daugaard Jensen ikke kunnet hjælpe helt så meget til i år, som hun gerne ville. Det er dog alligevel lykkedes for hende og Mikkel Quist at bugsere græskar i hobetal op på udstillingspladsen og give gæsterne en orange velkomst. Foto: Simon Carlson

Skriverierne og assistancen tog efterhånden til, og der voksede meget mere end græskar og venskab op i markerne ved Auning.

For fire måneder siden blev de to til tre, da Maria Daugaard Jensens og Mikkel Quist lille søn kom til verden.

Selvfølgelig lige midt i en travl jordbærsæson.

Om få år kan han tage del i den begejstring, som Pindstrup Børnehus lige nu har i græskarmarken. Og det er faktisk meningen med det hele.

»Jeg kan selv huske, hvor fedt, jeg synes, det var bare at være med ude og plukke jordbær, og det synes jeg bare er fantastisk at få lov at være med til at give videre. Man kan se, hvordan børnene hygger sig med det og råber fra forskellige steder i marken. ’Prøv at se hvor fed den her er’. ’Nej, den her endnu federe’. Det er så sjovt at høre, når man går rundt herude, og man ser, hvordan børnene løber rundt fra den ene græskar til den anden. Det kan jeg ikke lade være med at gå og smile af,« konstaterer Mikkel Quist.