Svend har dannet parløb med Ådalen i 40 år: »Det var ikke Christiania, men det var derhenad«

Svend Andersen var (næsten) med fra Efterskolen Ådalens start. I 1983 fik han job som skolesekretær på efterskolen med ansvar for skolens økonomi. Dengang boede knap 50 efterskoleelever tæt sammen i skolens bygning på en lille grund på 1530 m2 afgrænset af Aarhus Å.

En idealistisk, sammentømret medarbejdergruppe havde grundlagt Efterskolen Ådalen på værdier om demokrati, tillid og kreativitet et par år forinden. Medarbejderne ledede efterskolen kollektivt, og diskuterede sig frem mod alle beslutninger på lange aftenmøder.

Svend Andersens arbejdsliv pegede ellers i en helt anden retning. Som ung arbejdede han som skatterevisor på Amtsskatteinspektoratet i Thisted.

»Arbejdet var betydningsfuldt, men som medarbejder har du ingen menneskelig betydning i skattesystemet. Jeg savnede diskussioner om værdier, læste Ebbe Kløvedal Reichs krøniker i pauserne, og tænkte at: ”Det her er ikke godt”,« husker Svend Andersen.

Så han uddannede sig på lærerseminariet, og som 28-årig nyuddannet lærer fik han job på Efterskolen Ådalen. Her betød den enkelte medarbejders mening og værdier noget. Og her fik han lov at diskutere:

»Det var ikke Christiania … men det var derhenad,« erindrer Svend Andersen i dag med et smil.

»I den kollektive ledelses navn snakkede vi om tingene, indtil vi blev enige. Eller indtil vi ikke kunne holde det ud længere, og så kunne det ende med, at den, der snakkede længst, fik ret. Det er ikke alle mine bidrag, jeg tænker tilbage på med stolthed. Jeg var stridbar og kæmpede for konsekvens og sanktion. Jeg havde ikke stor forståelse for en mere tålmodig tilgang til dannelse og opdragelse. Men diskussionerne drev en udvikling frem, der ændrede mine egne holdninger til pædagogik, efterskole og arbejdsfællesskab.«

Alt flød sammen

De næste årtier fyldte efterskolen hans og kollegernes liv. Svend Andersen kendte sin kone, Karen, inden Ådalen, men hans tre drenge er alle født efter ansættelsen. Medarbejdernes familier havde også deres gang på efterskolen og kendte hinanden. Arbejde og fritid, kolleger og venskaber flød sammen i en ”efterskolelivsstil.”

Alle blev aflønnede med lærerløn og efter anciennitet, uanset om man arbejdede som pedel, i køkkenet, som lærer eller som proforma-forstander. Medarbejderne skiftedes til at bestride posten som forstander i en rotations-ordning, og de delte løn-differencen – ”forstander-pengene” i en fælles opsparing til at understøtte rejser, uddannelser og orlov.

»Det var sikkert ikke helt lovligt, men jeg tror, at forseelsen er forældet i dag,« håber Svend Andersen.

En del af livet

Omkring årtusindskiftet led den kollektive ledelse dog et dramatisk skibbrud.

»En række nye medarbejdere kritiserede, at de langstrakte møder slugte energi, virkede pseudodemokratiske og ikke drev os fremad. Vi prøvede at professionalisere det. Men i stedet for en diskussion om værdier og pædagogik, så udartede det sig til en uforsonlig magtkamp. Det havde ikke behøvet at gå på den måde,« beklager Svend Andersen.

En stor del af medarbejderne – og vennerne – forlod Efterskolen Ådalen. Det var hårdt og svært at forlige sig med, men han overvejede aldrig selv at gå.

»Jeg har aldrig tænkt på Ådalen som andet end en del af livet. Måske skyldes det, at jeg er husmandssøn. Ådalen er ikke bare et arbejde, det er mit sted, og ligesom det husmandssted, jeg kommer fra, skal man passe på det.«

Ledelse slider

Efterskolen Ådalen fik en traditionel ledelses-struktur med en forstander, som ikke længere var proforma. Og efter en enkelt forstander udefra, blev Svend Andersen ansat som efterskolens forstander fra 2001- 2018.

»Jeg er mest stolt af, at jeg har været med til at bygge en efterskole op, der er i øjenhøjde med eleverne. Både før min tid som forstander, under og efter. Det lyder som en kliche, men Ådalen bygger på tillid, og når vi er allerbedst, fortæller eleverne os, hvis de har begået fejl, i tillid til, at vi behandler det ordentligt. Grundlæggende ved eleverne, at vi vil dem det bedste.«

Han er også glad for, at det lykkedes at genrejse efterskolen efter opgøret med den kollektive ledelse, og at han har været med til at genskabe en holdånd, så efterskolens medarbejdere også i dag har et tæt, kollegialt og venskabeligt forhold, og stadig diskuterer vigtige pædagogiske retninger og tiltag for efterskolen.

Han husker også især på de årlige rejser med eleverne til Italien, Spanien og de seneste år Berlin. Han påstår, at han husker alle de tusindvis af elever, der har været gennem Ådalen – stort set.

I dag er efterskolens værdier de samme som ved skolens begyndelse, selv om den er vokset. Der bor cirka 110 elever på skolen, som gennem årene har tilbygget elevhuse, gymnastiksal, linjefagslokaler og klasselokaler på den i dag 15.078 m2 store grund – 10 gange mere end ved efterskolen begyndelse.

I 2018 trådte Svend Andersen tilbage som forstander, og det er stort set lykkedes ham at blande sig uden om den nye ledelses beslutninger. Han styrer fortsat økonomien som forretningsfører, og han er glad for sin mere tilbagetrukne rolle.

»Ledelse slider. Man bliver tvunget til at træffe svære beslutninger. Jeg er også blevet mildere, mere indadvendt og mindre stridslysten gennem årene. Og så har jeg jo prøvet at diskutere det meste, der er at diskutere inden for skoleverdenen.«

Ikke tid til pension

Svend Andersen er fyldt 68 år, men han har ingen planer om at gå på pension.

»Jeg elsker at være her – og jeg elsker de dage, jeg holder fri,« siger han.

Økonomisk er der også nok at se til. I 2017 udvidede Efterskolen Ådalen og blev til en kombineret fri- og efterskole, da Åskolen – Friskolen i Hørning modtog sine første elever. Svend Andersen var garant for planlægningen og oprettelsen af friskolen – og det glæder ham dagligt at se børnene lege omkring friskolen.

Åskolen vokser nedefra med en ny 0. klasse hvert år, og Åskolen bygger ny skolebygning i etaper. Det betyder talrige møder med blandt andre kommunen og banken.

»Jeg har stadig en betydning. Når vi for eksempel holder møder med banken, forestiller jeg mig, at de tænker: ”Så længe ham den gamle holder styr på økonomien, så går det nok.«