Jonathan efter ballet på slottet: »Jeg er helt smadret af indtryk - det føles som om det hele var en drøm«

Jonathan Vestergaard er ru i mælet mandag morgen. Som andre 18-årige er weekender noget, der bruges til fest, og mandag er til for at pleje tømmermænd. Men det er ikke tømmermændene, der banker denne mandag. I stedet er Jonathan mør af indtryk ovenpå en søndag, han ikke glemmer lige med det samme – om nogensinde.

Jonathan er nemlig en af de knap 200 heldige 18-årige fra landets kommuner, der søndag var inviteret til gallataffel i Riddersalen på Christiansborg Slot for at være med til at fejre tronarvingen Prins Christians 18-års fødselsdag.

»Jeg er helt smadret af alle de indtryk. Som om mit hoved er ved at eksplodere. Det var en helt fantastisk og uforglemmelig aften. Mine venner sender beskeder i et væk for at høre om det, og jeg er sådan... målløs,« fortæller Jonathan, der stadig har svært ved at fatte, at det virkelig er sket: At han virkelig har været til fest med de kongelige og trykket hånd med dem.

»Jeg har lige siddet og talt med min mor om festen og om, hvordan det nærmest føles som om, det hele var en drøm.«

Jonathan var sammen med Isabella Justesen fra Ry de to 18-årige gæster fra Skanderborg Kommune.

»Jeg var helt sindssygt nervøs op til festen, men lide da vi kom ind og gik op mod kongefamilien, da var det ligesom, jeg fik ro på. Jeg kunne mærke, at de er mennesker, lige som os andre. Jeg fik bukket, og sagt ”God aften, deres Majestæt” til dronningen, og huskede at sige Deres Kongelige Højhed til Kronprinsen, Kronprinsesse Mary og Prins Christian. Og ham ønskede jeg også tillykke med fødselsdagen. Det gik godt,« fortæller Jonathan glad og indrømmer, at han have øvet sig i at bukke.

I Riddersalen sad han og Isabella ved et af de første borde sammen med tre andre ”kommunepar” og adjudant og orlogskaptajn Peter Thorngreen Markussen fra Dronningens Hof.

»Han var supernem at snakke med og hjalp os med at navigere gennem aftenen, så vi hele tiden vidste, hvad der skulle ske, og hvad vi skulle gøre, så vi kendte etiketten,« fortæller Jonathan.

Han var ret imponeret af Prins Christians tale.

»Det var en helt vild god tale. Selvom vi jo ikke er ens, men meget forskellige, så er det rigtigt, at vi er samme sted i livet, og at nogle udfordringer er de samme. Jeg synes, han havde et rigtig godt perspektiv på talen, og nogle gode pointer, også selvom hans liv på mange måder er lagt i faste rammer i modsætning til vi andres.«

Efter middagen havde Dronning Margrethe forberedt endnu en overraskelse til sit barnebarn og de øvrige unge: En koncert med Benjamin Hav, én af Prins Christians yndlingsmusikere. Og faktisk også Jonathans.

»Jeg elsker Benjamin Hav, og det var en megafed koncert.«

Efter en mere end time lang koncert var ballet på slottet slut og de unge blev kørt hjem. For Jonathan og Isabella betød det en timelang bustur gennem natten.

Har festen ændret den måde, du ser kongefamilien på?

»Jeg tror ikke, jeg er blevet mere royalist, men at være med til festen har alligevel ændret mit syn på dem. De er ikke bare de her fjerne, uvirkelige personer. De er mennesker helt som alle os andre. Sådan vil jeg nok tænke fremover. At de er mennesker, som mig. Men altså, det er stadig helt surrealistisk, at have været til fest med dem.«