Efterskole evakueret fra Israel: Sådan kom de ud

31 elever og fem lærere fra Djurslands Efterskole landede natten til tirsdag i sidste i uge i Billund efter fire nervepirrende døgn.

Gruppen var på efterskolens årlige rejse til Israel, og havde blot nået at opholde sig i Jerusalem i en dag, da den palæstinensiske militante gruppe Hamas tidligt om morgenen lørdag 7. oktober angreb Israel med hidtil uset voldelig og dødelig styrke.

Hamas når i angrebets første timer at dræbe over 1000 israelere og kidnappe et ukendt stort antal mennesker med forskellige nationaliteter.

Angrebet foregår i første omgang i behørig afstand fra Jerusalem, hvor efterskoleeleverne og lærerne befinder sig på deres hotel.

De første meldinger til skolen er da også, at de er i sikkerhed på hotellet. Det er også den besked, forstander på Djurslands Efterskole William Enevold Ehmsen får.

I løbet af lørdagen går det dog op for ham, at angrebet fra Hamas er så utilregneligt, at eleverne og lærerne skal hjem. De skal evakueres. Koste hvad det vil.

William Enevold Ehmsen fortæller her, hvordan det lykkedes at få eleverne og lærerne sikkert hjem, inden den danske stat også begyndte at evakuere danskere i Israel.

Lørdag

»Jeg bliver ringet op tidligt lørdag af en af mine medarbejdere i Jerusalem, der fortæller, at der er et angreb i gang. Vi tager bestik af situationen og bliver enige om, at de skal blive på hotellet og følge begivenhederne. Vi er i kontakt med dem mange gange i løbet af lørdag formiddag. Jeg tager fat i vores rejseselskab og forsikringsselskab. Det bliver hurtigt klart for mig, at de skal evakueres. Lørdag middag træffer vi beslutningen. De skal hjem hurtigst muligt. Koste hvad det vil. Og det er den strategi, vi arbejder efter hele lørdag.«

Søndag

Israel erklærer officielt krig mod Hamas. Massive bombardementer af Gazastriben, som Hamas kontrollerer, indledes.

Samtidig kommer meldingerne om, hvordan den militante gruppe har massakreret kibbutzer tæt ved Gazastriben. Her findes senere flere hundrede dræbte beboere. Blandt dem babyer og småbørn.

Den danske regering har endnu ikke tilbudt at evakuere danske statsborgere i Israel og de palæstinensiske områder.

»Vi får koordineret en række ting med vores rejseselskab. Vores forsikringsselskab går efter noget pres med på, at de også har et ansvar. Udenrigsministeriet yder noget støtte og sørger for nogle godkendelser til det chartrede fly og nogle sikkerhedsmæssige vurderinger, men det er kun i det omfang, de involverer sig.«

»Vi vil gerne vise handling over for vores bagland. Vi har en forældreflok, som selvfølgelig har brug for at vide, hvad der sker med deres børn. Selv om de sidder på et hotel i Jerusalem, hvor der er meget sikkert, så vurderer jeg, at hele situationen er usikker. Det er første gang i 50 år, at Israel har vist den her form for svaghed, og der er nogle mennesker inde i landet, som allerhelst vil udrydde dem, så aner man ikke, hvad der kan ske. Jeg vil ikke have, at nogen, jeg er ansvarlig for, skal sidde midt i det, så derfor går vi så hurtigt og så aktivt ind i det.«

Mandag

Israel indleder en total blokade af Gazastriben. Det betyder, at vandforsyningen lukkes, og befolkningen i Gaza afskæres ligeledes fra el- og brændstofforsyningen.

Internationale nødhjælpsorganisationer begynder at advare om en humanitær katastrofe, når de to millioner indbyggere i Gazastriben ikke længere kan få adgang til basale ting som vand og mad, og for eksempel hospitalerne ikke kan fungere uden strøm.

Det lykkes for Djurslands Efterskoles rejseselskab Unitas Rejser at chartre et fly. Det skal efter planen flyve fra Jordans hovedstad Amman. Under normale omstændigheder er det cirka to timers kørsel, men under den igangværende krig, skal rejsen til lufthavnen nøje planlægges.

»Vi er i dialog med både Udenrigsministeriet, vores rejse- og forsikringsselskaber og den danske ambassade. Og så har vi også en række forældre, som har viden omkring de sikkerhedsmæssige forhold i Israel, og som arbejder med det professionelt. Vi har også folk, som kender skolen, der arbejder med luftfart, og det vil sige, at der er masser af mennesker, som rækker ud, og som har ekspertviden på de områder. Så jeg får masser af opbakning fra folk, som er dygtigere end mig. Så er det min opgave at koordinere det hele, og få de rigtige mennesker til at snakke sammen.«

Tirsdag

Israel siger, at militæret har genvundet kontrollen med grænsen til Gazastriben. Der er indkaldt over 300.000 ekstra soldater fra reserven til den israelske hær og ved grænsen trækker det op til landkrig efter flere dages luftbombardementer. Israel vil udrydde Hamas, lyder det fra militæret.

Samtidig bliver Israel beskudt med raketter fra Syrien og fra Libanon, hvor den fundamentalistiske islamiske gruppe Hizbollah blandt andet holder til.

De 31 elever og fem lærere fra Djurslands Efterskole forlader Jerusalem om formiddagen.

Der er fortsat intet, der tyder på, at gruppen er i fare. Skolen er alligevel af sikkerhedsrådgivere blevet rådet til at forholde sig tavs om ruten.

»I sådan en situation ved man aldrig, hvem der sidder et sted med ondt i sinde og opsnapper en information om, at de er på vej ud. Jeg er nervøs og bekymret. Men vi har nogle mennesker, der er afhængige af, at jeg kan holde hovedet koldt og få de rigtige ting til at ske. Jeg har ikke tid til at blive lammet og lade bekymringer og utryghed tage over. Der er jeg nødt til at være det anker herhjemme, så medarbejderne i Israel kan være der for eleverne. De skal kunne hvile i, at vi nok skal håndtere tingene fra Danmark og sørge for, at de kan komme hjem.«

»Det er først, da de krydser grænsen til Jordan, at jeg føler mig helt sikker på, at de ikke længere kan været et mål. Det vil ikke give mening for Hamas at angribe i Jordan. Det har været den mest stabile nabo til Israel i mange år, så derfor var planen også hele tiden, at det var den vej, de skulle ud. Men det er først, da gruppen er tæt på lufthavnen i Amman, at jeg begynder at kommunikere igen og fortæller, hvor de befinder sig.«

»Vi får dem hjem. Det er selvfølgelig først, når jeg ser dem i Billund i nat, at jeg for alvor er rolig, men jeg er en meget glad mand i forhold til, at den her evakuering lykkedes.«

Hjemme

Natten til onsdag lander eleverne og lærerne fra Djurslands Efterskole i Billund Lufthavn. Her modtages de af forældre og forstanderen for efterskolen.

Nogle elever vælger at tage med deres forældre hjem, mens andre vælger at tage med tilbage til efterskolen.

Fælles for dem alle er, at de er blevet tilbudt psykologisk krisehjælp, hvilket en del har taget imod.

Torsdag formiddag var Djurslands Efterskole dog tømt for både elever og lærere. De var sendt på tidlig efterårsferie, og det samme var forstander William Enevold Ehmsen på vej til efter fire hektiske døgn, som forhåbentlig bliver første og eneste gang, efterskolen kommer til at opleve en krise i den kategori.

»Det er første gang, jeg har stået i at skulle håndtere en krise på den her måde. Jeg har forsøgt at håndtere den ved at handle. Få tingene til at ske og få folk til at gøre de rigtige ting. Jeg har hele tiden haft resten af ledelsen og bestyrelsens opbakning, så for mig handlede det om at sætte ting i værk og rådføre mig med medarbejderne i Israel og sørge for, at de var med. Så var det bare at arbejde, indtil jeg var sikker på, at vi havde en plan. Nu er jeg enormt lettet over, at det er gået, som vi gerne ville have, det skulle gå.«

Onsdag morgen meddelte den danske regering, at man begyndte at tilbyde evakuering af danske statsborgere fra de israelske og palæstinensiske områder.

Fredag gik evakueringerne i gang.