Diabetes og følgesygdomme: Djursland ligger tæt på landsgennemsnittet
Følgesygdomme i forbindelse med diabetes viser stor geografisk ulighed.
Det er ikke ligegyldigt, hvor du bor i Danmark, hvis du har diabetes og gerne vil behandles godt og undgå de alvorlige følgesygdomme, der kan følge med, når der ikke er styr på sygdommen., Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse. Alvorlige følgesygdomme er hjertekar-, nyre og øjensygdomme.
»Det er tid til, at vi i Danmark gennemfører et løft af det nære sundhedsvæsen med indførelse af nationale kvalitetsplaner,« opfordrer Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Følgesygdomme
Sandsynligheden for at udvikle alvorlige følgesygdomme til type 2-diabetes er større jo højere langtidsblodsukkeret er. Langtidsblodsukkeret viser, hvor velreguleret den enkelte med diabetes er, og hvis det overstiger 70 mmol/mol, er der meget forhøjet risiko for at udvikle følgesygdomme.
Landsgennemsnittet er 7,7 procent over 70 mmol/mol, og der er store forskelle på landsplan. Lemvig har det laveste gennemsnit med 3,7 procent, og Ishøj har det største gennemsnit med 12,4 procent.
Syddjurs og Norddjurs ligger tæt på landsgennemsnittet. Ud af landets 98 danske kommuner ligger Syddjurs nummer 22 med et gennemsnit på 6,3 procent af kommunens borgere. Norddjurs ligger nummer 52 med et gennemsnit på 7,6 procent.
Den samme regionale forskel tegner sig for mennesker med type 1-diabetes.
Handlingsplan til Folketinget
»Det er alt for store forskelle i et lille land som Danmark, og de er svære at forklare og forsvare. Det er et klokkeklart eksempel på geografisk ulighed i sundhed, og det skal vi gøre noget ved,« siger Claus Richter.
Diabetesforeningen peger på, at Folketinget skal lave en national handlingsplan for kronisk sygdom, hvilket er én af 20 løsninger, som Diabetesforeningen forleden overrakte til regeringens Sundhedsstrukturkommission.
Ifølge Handlingsplanen skal der først og fremmest sættes et mål om, at færre skal udvikle kroniske sygdomme, og så skal kvaliteten i behandlingen løftes, uafhængig af postnummer, med nationale kvalitetsplaner og grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme.
»De skal være for hele behandlingsforløbet og indeholde patientnære og forpligtende mål for for eksempel forebyggelse, opsporing og hvor mange, der må have et for højt langtidsblodsukker med det mål, at flere skal kunne leve et bedre liv og selv kunne tage omsorg for egen behandling.«