Fortsæt til indhold

Yogierne overtager Det Alternative Sundhedshus

Samfund
gs

Yogierne overtager fra november hele lejemålet på Søndergade i Assentoft, der er kendt som Det Alternativt Sundhedshus. Det vil fremover rumme både nuværende og nye lejere.

Yogierne vil tilbyde et alternativt sundhedscenter med fokus på lokalsamfundets trivsel, mentale sundhed og balance. Udover yoga, pilates og behandlinger som zoneterapi, japansk lifting, reiki healing, fodterapi og akupunktur, vil Yogierne også stille et lokale til rådighed, som lokalsamfundet kan leje til forskellige formål.

I øjeblikket gennemgår bygningen renovering, men forventningen er, at det er færdigt inden jul.

Birgitte Kannegaard Lybæk, der står bag Yogierne, fejrer overtagelsen med en let og uformel reception lørdag 4. november.