Formuerådgiver fylder 50
Formuerådgiver i Sparekassen Kronjylland, Kirsten Steffensen, kan 2. november fejre 50-års fødselsdag.
Kirsten Steffensen begyndte som elev i finansbranchen i 1993, arbejdede nogle år som kunderådgiver og i 2010 uddannede hun sig til formuerådgiver. I 2015 blev hun ansat i Sparekassen Kronjylland og hun har siden været tilknyttet Sparekassens afdelinger rundt om Aarhus – fra Hadsten i nord over Hammel, Ry, Skanderborg, Brædstrup, Odder og til Horsens i syd.
Privat bor Kirsten med sin mand, Henrik, i Skanderborg og deres to yngste børn – den ældste er flyttet hjemmefra. Kirsten er ivrig håndboldfan, der følger Skanderborgs kvinde- og herrehold.