Verdenssensation vist frem for første gang: Sokke poserede med vikingejarlens hestebling-bling

Det har taget arkæologerne fem år at rekonstruere det imponerende hesteudstyr, der blev fundet i vikingegraven i Fregerslev. Lørdag poserede hesten Sokke med det imponerende udstyr, da det for første gang blev vist frem for offentligheden.

Samfund30. okt. 2023 kl. 11.15

Grethe Bo Madsen

Midt i et villakvarter i Fregerslev blev der lørdag formiddag skrevet verdenshistorie præcis på det sted, hvor en fornem og magtfuld viking – måske en høvding eller en jarl – for mere end 1000 år siden blev stedt til hvile sammen med sin hest.

Med i graven fik vikingen rige gravgaver, blandt andet pilekogger, dyreofre og havre, så både viking og hest kunne klare turen til Valhal. Men graven indeholdt også en sjælden og dyrebar skat: Et prægtigt hesteudstyr med hundredvis af guld- og sølvbelagte pyntenitter.

Her – ovenpå vikingens grav – blev det rekonstruerede hesteudstyr lørdag for første gang nogensinde vist frem for offentligheden. Foran naboer fra hele Vestergårds Allé poserede hesten Sokke med det imponerende hesteudstyr, som det har taget arkæologerne fem år at genskabe.

Fremvisningen blev live-streamet, mens museumsinspektør Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg fortalte om ryttergraven og hesteudstyret, det tålmodige detektivarbejde og de mange hundrede timer, der ligger bag rekonstruktionen af vikingehestens udstyr. Som projektleder for forskningsprojektet Vikingen fra Fregerslev, har hun stået i spidsen for udgravningen og undersøgelsen af gravens indhold.

»Fundet er helt fantastisk. Med det, vi har fundet i graven, og især det fuldstændig fantastiske seletøj, så er der ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et gravkammer for en meget fornem og magtfuld person, der har tilhørt vikingeelitens top. Måske en høvding eller en jarl. En person lige unde kongen.« fortæller hun.

Ryttergraven blev opdaget i 2012, og allerede dengang var arkæologerne klar over, at ryttergraven skjulte en usædvanlig skat. En forundersøgelse havde nemlig afsløret to forgyldte korsformede remsamlere, et forgyldt rektangulært spænde og hovedparten af bidslet, hvoraf flere dele var sølvbelagte.

Fundet blev dog holdt hemmeligt, mens man søgte midler til et omfattende forskningsprojekt, og først i 2017 afslørede arkæologerne nyheden om den rigt udstyrede ryttergrav med hundredvis af forgyldte og forsølvede beslag og spænder. Det sensationelle fund har vakt interesse langt ud over Danmarks grænser. Ikke siden 1980’erne er der fundet så rig en ryttergrav fra vikingetiden i Danmark.

»Det har taget os fem år at rekonstruere hesteudstyret. Det er første gang, det det har været muligt at lave en rekonstruktion af hesteudstyr fra 900-tallet, og det har givet os et enestående indtryk af både udseende og funktionalitet. Der er ingen tvivl om, at bling-bling-effekten var et meget vigtigt status-signal i vikingetiden. Det var sådan, man viste sin høje sociale status,« forklarer Merethe Schifter Bagge.

Det rekonstruerede sele- og sadeltøj består af over 700 beslag, spænder og pyntenitter. Det svarer til det antal, arkæologerne fandt under udgravningsarbejdet, men der sagtens kan have været flere, fortæller hun.

»Graven var ekstremt nedbrudt, og mange af dem var bare små nister, som vi ikke altid helt kunne bestemme typen af. Derfor har vi i forbindelse med rekonstruktionen også kigget på andre ryttergrave – der er fundet en håndfuld – og sammenlignet med beslag og nitter fundet i de grave. Desuden har vi kigget på historiske billedkilder, for at stykke billedet sammen af, hvordan seletøjet har set ud,« fortæller hun.

Maria Nørgaard, der er historisk formidler, hestedyrlæge og Sokkes ejer, var med til præsentationen af hesteudstyret. Hun har bidraget til rekonstruktionen med sin viden om hesteudstyr, og har blandt andet testet det rekonstruerede bidsel på Sokke. Bidslets mundstykke bestod af to dele, der hver havde fire skarpe vinger, der kunne skabe et hårdt tryk og i værste fald gøre skade i hestens mund.

»Rekonstruktionen afslører, at hestens seletøj ikke kun har været til pynt og pragt. Det skarpe bid var yderst funktionelt, fordi det satte rytteren i stand til at styre hesten med en hånd på tøjlen selv i meget højt tempo og med snævre vendinger og have den anden hånd fri. Det er meget nyttigt i kamp, hvor man skal have fuldt styr over hesten og samtidig håndtere våben,« forklarer Maria Nørgaard og tilføjer, at bidslet, Sokke har i munden til fremvisningen, ikke er den knivskarpe rekonstruktion, men et moderne bidsel.

Sokkes hovedtøj blinker i lyset og ligner ædelt metal, men sådan var det ikke i vikingetiden, fortæller Merethe Bagge Schifter.

»Det oprindelige hovedtøj var forgyldt messing, mens pyntenitterne på sadeltøjet var en blanding af tin og bly beklædt med et meget tyndt lag sølv, nærmest på tykkelse med stanniol. I rekonstruktionen har vi dog anvendt sølv, fordi det var det letteste. Hovedtøjet er forgyldt sølv.«

Det genskabte hesteudstyr vil sammen med de originale fund blive udstillet på Perron 1, når museet her står færdigt om et par år. Indtil da kan man se de originale genstande fra seletøjet og rekonstruktionen i særudstillingen Hestebling i vikingetiden.