Fortsæt til indhold

Historien om Kim Larsen i Hornslet

Karsten Holm synger Kim Larsens sange og fortæller bider af det levede musikerliv.

Samfund
mw

Danmarks nationalskjald, Den store gavflab, eller bare Kim Larsen - født Kim Melius Flyvholm Larsen, 23. oktober 1945, død 30. september 2018. Få dele af fortællingen om Kim Larsen i Hornslet 16. november klokken 14.

Kim Larsen fik sit gennembrud i 1969 med gruppen Gasolin, og siden slutningen af 70’erne har han været Danmarks førende og bedst sælgende sanger og komponist.

Da han startede i begyndelsen af 70´erne var han én af de kunstnere, som man enten ikke kunne fordrage eller elskede. Alt dette er ændret i dag. Alle elsker Kim Larsen - ung som gammel. Derfor er tiden også moden til at lave et sangforedrag, der hylder ham.

Karsten Holm har sunget Kim Larsens sange i mange år, og det var ikke svært at sammensætte materialet til dette sangforedrag, og så har han altid haft visse fortrin for af gi’ den som Kim Larsen, nemlig flaben/munden. Og Karsten kan ramme tonen, så man kommer i tvivl om det er Larsen selv.

Ud over sangene og musikken vil Karsten Holm også fortælle historien om Kim Larsen.

Det er 16. november klokken 14 på Rosengården.