Undgå at gå KOL: Du kan gøre noget for at stoppe farlig lungesygdom
KOL dræber ni danskere hver eneste dag. Kom og pust og brems den farlig lungesygdom.
Hvis din bil hostede, hev efter vejret eller havde en hvæsende lyd, så ville du gøre noget ved det og få den på værksted. På tilsvarende vis, skal dine lunger til tjek hos lægen, når du over længere tid hoster, hiver efter vejret eller har en hvæsende vejrtrækning. Det er budskabet i Lungeforeningens kampagne Hiv, Host, Hvæs, som i øjeblikket ruller på de sociale medier og sætter fokus på symptomerne på lungesygdom.
Lungeforeningen sætter i år fokus på, at 2 ud af 3 danskere overser symptomer på lungesygdom. Det sker ved den nationale lungedag onsdag 15. november. På dagen vil der være en række arrangementer i hele landet, hvor man for eksempel kan få målt sin lungefunktion, få styr på inhalationsteknik samt rygestopvejledning blandt andet i Ry, Hørning og Skanderborg.
2 ud af 3 af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, reagerer ikke på dem. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt uheldigt.
Mange mennesker lider af lungesygdom, uden at være klar over det, da symptomer ofte kan være milde og forveksles med for eksempel at være i dårlig form.Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen
Livskvalitet
»At vores lunger har det godt, er afgørende for vores livskvalitet. Derfor er det vigtigt at finde mennesker med en lungesygdom så tidligt som muligt. Mange mennesker lider af lungesygdom, uden at være klar over det, da symptomer ofte kan være milde og forveksles med for eksempel at være i dårlig form. Lungedagen er dedikeret til at finde danskere med lungesygdomme tidligere, så flest mulige kan komme i gang med behandling i tide, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, i en pressemeddelelse.
Lungedagen finder sted hvert år, hvor Lungeforeningen i samarbejde med sundhedsprofessionelle over hele landet blandt andet tilbyder lungetjek til danskerne.
Lungeforeningen opfordrer alle i Ry, Hørning samt Skanderborg og det omkringliggende område til at deltage i Lungedagen. I Ry, Hørning og Skanderborg kan man onsdag den 15. november få tjekket lungefunktion hos Ry apotek kl. 10-12, Hørning apotek kl. 10-12 og Skanderborg apotek i Bloms kl. 14-17. Herudover kan man få vejledning i rygestop, kost og motion. På Skanderborg apotek kan du også komme ned og høre det lokale lungekor.