Fortsæt til indhold

Jernbryllup

Samfund

Hanne og Johannes Pedersen kan 11. november fejre 70 års bryllupsdag. De blev gift i 1953 i Thorsager kirke, boede i 51 år på Gretegård i Vrinners og har siden 2004 boet i Rønde. Her nyder de hverdagen og er aktive. De har gode og hjælpsomme naboer. Gennem deres aktiviteter mødes de med nye og gamle venner.

Sammen holder de hus og have. I haven dyrkes der kartofler og bær og mange flotte blomster.

Hanne er fortsat aktiv i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik, og Johannes er i A-huset til billard og madlavning.

Parret deltager flittigt i sognets arrangementer i Egegård og i Kirken.

Johannes læser mange bøger og Hanne slapper af med strikketøj til glæde for børn, børnebørn og oldebørn. Krydsord og TV er endvidere populære aktiviteter hjemme i privaten.

Dagen fejres på Den Gamle Kro i Hornslet med familie og venner. Familien er vokset til 46 personer i alle aldre.