Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser ejer: Hund gået rundt alene i 14 dage

Østjyllands Politi søger ejeren af en labrador/schæfer fundet på Djursland.

Samfund
sica

Østjyllands Politi leder efter ejeren til en hanhund af racen labrador/schæfer.

Hunden har chipnummer 208213990518520 og er 1 år gammel, oplyser Østjyllands Politi.

Hunden blev indfanget og overdraget den 1. oktober efter at have været observeret på Djursland uden ledsagelse i cirka 14 dage, inden den blev indfanget.

Politiet skal kontaktes inden 10. november klokken 12.00, hvis man er ejer af hunden, eller ved hvem der ejer den, på tlf. 114.

Herefter vil hunden blive overdraget til Dyrenes Beskyttelse.

Østjyllands Politi har ikke mulighed for at videreformidle evt. ønsker fra borgere, der ønsker at overtage hunden.