Fortsæt til indhold

To mænd blev stoppet med flere hundrede ulovlige piller

39-årig mand sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Samfund

En 39-årig mandlig bilist blev natten til onsdag kl. 01.20 sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Landevejen i Hornslet i påvirket tilstand.

Han blev i samme forbindelse fundet i besiddelse af en mindre mængde medicin, som han ikke kunne fremvise lovpligtig recept til.

Det oplyser Østjyllands Politi.

En 35-årig mandlig medpassager i bilen blev fundet i besiddelse af flere end hundrede ulovlige tramadolpiller, og begge mænd blev derfor sigtet for besiddelse af narko.