Temaeftermiddag om fremtidens ældrepleje
Ældreplejen står de kommende år over for en virkelighed, hvor der bliver flere ældre. Der er færre unge, der søger ind på social- og sundhedsuddannelserne, og en del af de nuværende social- og sundhedsansatte nærmer sig pensionsalderen.
Ældrerådet og Favrskov Kommune inviterer derfor til en eftermiddag med spændende oplæg og gode snakke om, hvordan vi sikrer tryghed og omsorg i plejen af fremtidens ældre. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Det er torsdag 23. november kl. 14 til 16.30 i InSide i Hammel.
Hør, hvordan et godt samarbejde med de pårørende kan være med til at sikre en bæredygtig ældrepleje i fremtiden. Hør også om hvordan velfærdsteknologi kan bidrage til et trygt og værdigt liv for borgerne.
Det er gratis at deltage, og tilmelding til temaeftermiddagen er ikke nødvendig.