Fortsæt til indhold

Kom til gratis juleteater på Auning Bibliotek

Biblioteket får besøg af en nisse, der har nissehuen fuld af spilopper og julehygge.

Samfund
mw

Julen står snart for døren og december måned bliver fyldt med julekalender og alverdens julehygge. Som optakt til det slår biblioteket dørene op lørdag 25. november klokken 10 til et aktivt juleteater.

Det oplyser Auning Bibliotek i en pressemeddelelse.

Biblioteket får besøg at spillenissen, der er en sjov og underholdende nisse. Spillenissen kommer med en fortælling fyldt med julehygge, frække nisser, julesange og aktiviteter, som både børn og voksne kan være med til.

Kom og få en hyggelig oplevelse og få tændt op for julestemningen.

Bestil gratis billetter på norddjursbib.dk. Der er begrænset antal pladser.