Melder afbud til landskampe på grund af flyskræk: »Selvom man undgår frygten, kan den få store konsekvenser«

Højt at flyve, dybt at falde.

Det er som bekendt risikoen ved succes, men også helt konkret forudsætningen for at sætte sig ind i et fly.

Begge dele mærker Superligaens nuværende topscorer, Alexander Lind.

Især den seneste tid.

Silkeborg IF-profilen, med en fortid i Hørning IF, lider nemlig af ekstrem flyskræk.

En sådan lidelse kan være udfordrende nok for os almindelige mennesker, men for en professionel fodboldspiller med ambitioner om international klub- og landsholdsfodbold, kan en fobi som flyskræk have store konsekvenser.

Det var netop tilfældet for Hørning-drengen for nylig.

Mandag 13. november oplyste DBU nemlig på det sociale medie X (tidl. kendt som Twitter), at den 21-årige angriber havde meldt fra til U21 Landsholdets to kampe; en testkamp mod Marokkos OL-hold og en U21 EM-kvalifikationskamp mod Wales.

»Alexander Lind var desværre ikke med flyet i morges, da resten af truppen fløj til Spanien forud for deres testkamp mod Marokkos OL-hold, grundet stor flyskræk,« skrev DBU i opslaget, der også kommenterede på fremtiden for angrebstalentet.

»Landstræner, Steffen Højer er selvfølgelig ærgerlig, men respekterer Alexanders beslutning. I stedet er Jakob Breum fra Go Ahead Eagles blevet kaldt ind. Vi håber på at se dig igen inden længe, Lind og velkommen til, Breum.«

Hvis Alexander Lind skal gøre sig håb om en international karriere både i klub- og landsholdsregi kræver det dog, at han bliver behandlet for sin flyskræk. Men hvor muligt er det at komme sig over sådan en fobi? Og hvad kendetegner i det hele taget lidelsen?

Det tog vi en snak med Cand. Psyk. Sven-Erik May fra Psykologskanderborg.dk om.

Ubevidst udfordring

Sven-Erik May har mange års erfaring med at behandle flyskræk. Han var eks. gennem en årrække tilknyttet en specialenhed for angstlidelser i Region Midt.

Netop angst er et af nøgleordene i lidelsen, og det er ofte også der, man starter, når man skal behandle flyskræk.

»Først og fremmest skal man konstatere, om det er flyskræk, der er tale om. Der skal være en udtalt frygt for det, det drejer sig om. I dette tilfælde at flyve. Man skal afklare om personen har en hurtig angstreaktion, og samtidig skal angsten forstyrre den almindelige dagligdag. Der skal være noget lidelse i det,« forklarer han.

Mange mennesker har angst eller frygt inde på livet, som de bevidst eller ubevidst vælger at undgå.

»Eks. hvis man er bange for at flyve, så kan folk vælge at købe en autocamper eller finde en pludselig interesse i museer i Danmark, og så undgår de let at blive konfronteret med frygten.«

I sådanne tilfælde forbliver fobien skjult, og så bliver man af gode grunde heller ikke behandlet for den. Når Sven-Erik May møder patienter, der har indrettet deres liv sådan, så det ikke er et praktisk problem, så er det sjældent, at det kræver behandling.

»Hvis man blot undgår frygten, så oplever man den heller ikke på samme måde. De fleste håndterer det jo ved at undgå det. Det kan være alt lige fra højdeskræk til frygt for tandlæger. Selvom man undgår frygten, kan den dog få store konsekvenser som eksempelvis en betydelig tandlægeregning.«

Det er dermed først, når det praktiske problem opstår, at behandling bliver nødvendig.

»Det kan være i situationer, hvor man har fået et arbejde, som indebærer, at man skal rejse meget eller køre over Vejlefjordbroen, selvom man har højdeskræk. Som med denne fodboldboldspiller, hvor frygten får konsekvenser for arbejdet.«

Spørgsmålet er, hvor muligt det er at blive kureret for denne type angst?

Tab af kontrol

Et åbenlyst spørgsmål vil være: kan man ikke bare forklare folk, at der statistisk set er langt højere risiko for at dø, mens man kører bil, end mens man sidder i et fly?

Svaret er både ja og nej.

»Den tilgang hører under den del af behandlingen man kalder psykoeducation (psykologisk undervisning), hvor man forholder sig til egne tanker og holder det op mod data. Ofte – selvom man har en rationel forståelse af, at frygten er urimelig eller irrationel – så føler man sig stadig hjælpeløs.«

Problemet er, at der ikke kun er én udfordring ved en angstform som flyskræk, men mange.

Traumatiske oplevelser i fortiden kan spille ind i stor grad. Har man set uheld? Har familiemedlemmer oplevet det? Eller han man set eks. flystyrt på TV eller sociale medier? Derudover kan der være helt andre fobier oven i såsom højdeskræk eller klaustrofobi, der spiller ind.

»Tanken om ikke at kunne komme ud eller være hjælpeløs hænger jo sammen med eksempelvis klaustrofobi. Tab af kontrol er i det hele taget klassisk, når det kommer til det her.«

Forestil dig en edderkop

Udgangspunktet for behandlingen af angsttyper som flyskræk kan være først og fremmest at se på, hvordan man håndterer stress.

»I det hele taget det at blive bedre til at berolige sig selv og koble den evne med at visualisere det, man er bange for.«

Sven-Erik May fremhæver, at det dog ikke er nok blot at tale om problemet, man skal også eksponeres for det.

»Eksempelvis med araknofobi, der vil forløbet typisk være, at man starter med at forestille sig en edderkop for derefter at se et billede af en edderkop og dernæst se en virkelig edderkop.«

Andre teknikker som vejrtrækningsøvelser, mindfullness, progressiv muskelafspænding og let hypnose kan ofte også være udbytterige.

Angsten kan i sidste ende blive mindsket så meget, at den bliver ligegyldig. Om man kan blive kureret for den afhænger bl.a. af om det er en isoleret fobi og om man i øvrigt et godt og velbalanceret liv.

»Som udgangspunkt tager det typisk 10-12 sessioner, men jeg har også haft mennesker her, som håndterede det efter to gange. Det afhænger meget af, om man er villig til at tale om problemet og se på sit eget liv.«

Kan man nå et punkt, hvor man er helt fri for flyskræk?

»Ja, absolut. Jeg har haft en i min klinik, der døjede med intense panikanfald på daglig basis i tyve år. Hun kom med målet om at have færre anfald. I løbet af en time til halvanden oplevede hun ikke at have angst. Så effektivt kan det være.«