Hundested valgte en anden vej efter farvel til færge

Så sent som på borgermødet i Grenaa Idrætscenter forleden blev det slået fast af Grenaa Havns administrerende direktør Henrik Carstensen, at den drives som en industrihavn - med virksomheder, som får lov at støje inden for de regler, der er, og hvor man kan se, at der arbejdes fysisk. Havnedirektøren nævnte selv Vejle og Horsens som eksempler på havne, som har valgt en anden vej - at tillade byggeri af boliger, hoteller og spisesteder.

Han kunne for den sags skyld også have nævnt Hundested Havn - havnen, der fra 1934 til 1996, på en meget synlig måde var Grenaas naboby på Sjælland takket være færgeforbindelsen mellem de to byer på tværs af Kattegat.

Besøger man i dag Hundested Havn, ser man turister, som blander sig med de håndværkere, som knokler løs med at lægge sidste hånd på havnens nyeste satsning - et hotel, som gerne skulle være en af de elementer, som skal sikre Hundested Havn at blive servicehavn for havvindmølleparker. En opgave, som også Grenaa Havn byder ind på.

Havnedirektør på Hundested Havn, Søren Brink, forklarer, at det nye hotel på ingen måde er ment som en konkurrent til de eksisterende hoteller.

»Men hvis vi skal lykkes med at blive servicehavn for kommende havvindmølleparker, så skal vi have et sted, hvor håndværkere udefra kan få et ordentligt sted at bo. Vi vil nemlig ikke være en kulisse af en havn, vi vil være en rigtig havn med fiskerihavn, industri, færge og lystbåde. Det kræver at vi hele tiden udvikler os,« siger Søren Brink i en pressemeddelelse fra havnen.

Færgen til Grenaa stoppede

I over 20 år har han været øverste chef for havnen. Han mindes klart og tydeligt 1996, som var året for færgeforbindelsen mellem Grenaa og Hundested ophørte.

»Det betød tab af rigtig, rigtig mange arbejdspladser i Hundested. Det betød samtidig også, at den naturlige trafik af besøgende til byen blev kraftigt reduceret. Derfor var vi nødt til at træffe nogle klare beslutninger om, hvordan vi fremadrettet ville sikre, at Hundested Havn fortsat kunne være et aktivt for byen, og hvordan det kunne sikres både at bevare fiskeriet, industrien, Rørvig-færgerne og lystbådene,« fortæller Søren Brink i pressemeddelelsen.

Den helt store beslutning blev truffet i 2003, hvor Søren Brink sammen med sin bestyrelse traf beslutningen om, at Hundested Havn skulle være et sted, hvor man både bevarede havnens mange forskellige havneaktiviteter samtidig med, at man på havnens arealer på landjorden etablerede kreative områder med restauranter, værksteder og butikker til kunstnere og hoteller.

Tro mod havnens DNA

»Vi ville sikre, at vi forblev tro mod havnens historiske DNA samtidig med, at vi tilpassede os den vækst i turismen, som Danmark generelt oplever. Og det er faktisk lykkes. Vi oplever til stadighed flere og flere besøgende på havnen. Mange busrejser lægger vejen forbi, vi får besøg af mange turister i egen bil, og vi oplever sågar, at krydstogtskibe lægger til i Hundested Havn. Dertil kommer de mange fra nærområdet inklusive København, som tager hertil, fordi de netop har hørt, at det er et dejligt sted at gå en tur og få en bid mad,« siger Søren Brink.

Selskabet Hundested Havn omsætter i dag for cirka 25 millioner kroner årligt, og lander et overskud på mellem 5 og 8 millioner kroner. Det er noget mindre tal end i Grenaa, hvor Grenaa Havn A/S nåede en omsætning på 72,2 millioner kroner og et nettoresultat på cirka 11 millioner kroner for regnskabsåret 2022.

I Hundested har havnedirektøren en ambition om, at væksten på havnen skal fortsætte.

Må aldrig gå i stå

»Vi skal blive ved med at udvikle os. Det må aldrig gå i stå. Til næste år afgøres det, hvor servicehavnen for Hesselø Havvindmøllepark i Kattegat nord for Sjælland skal placeres. Vi håber naturligvis, at kunne få den til Hundested Havn,« siger Søren Brink.

Han understreger samtidig, at arbejdet med at tiltrække turisterne også skal fortsætte.

»Vi har og skal have spisesteder, som strækker sig fra et godt, hurtigt måltid til egentlige gourmetrestauranter. Vi har et lokalt bryghus, som er opbygget på et økonomisk fundament ved at udlodde folkeaktier. Vi har arbejdende værksteder med profilerede kunstnere. Vi har de traditionelle havneaktiviteter, som både tiltrækker turister fra land og til vands. Havnen ser blandt andet en stigning i besøgende fra Tyskland, det skal vi selvfølgelig udnytte sammen med de mange andre muligheder, vi har. Jeg ser en lys fremtid for Hundested Havn,« siger Søren Brink.