Ambitionen var massive investeringer i letbanen – men tvivl om pris og passagertal kom i vejen

I slutningen af juni fik letbanedirektør Michael Borre travlt.

To måneder senere skulle borgmester Jacob Bundsgaard (S) præsentere sit forslag til kommunens budget, og ambitionen var at få en massiv investering i letbanen igennem det politiske system.

Michael Borre blev derfor bedt om en redegørelse af, hvorfor det var nødvendigt købe otte nye letbanetog, et tilhørende depot – og ikke mindst økonomien bag.

Letbanedirektøren leverede. Men JP Aarhus kan via en aktindsigt fortælle, hvordan beløbet på under en måned svulmede med over 100 millioner kroner.

Samtidig var usikkerheden om investeringens størrelse og forventninger til passagertal medvirkende til, at investeringen blev udskudt i dagene op til, at borgmesteren præsenterede sit budgetoplæg.

Da Michael Borre blev bedt om at levere sin redegørelse, anerkendte en konsulent i Borgmesterens Afdeling, at bestillingen ville presse letbaneselskabet.

»Og så lige den trælse, det er til brug i de kommende politiske forhandlinger, så vi har brug for det hurtigst muligt, helst lige på den anden side af sommerferien i august om muligt,« skrev konsulenten i en mail.

»Jeg skal se, hvad jeg kan nå,« lød svaret fra letbanedirektøren, der den 11. august afleverede sit fire sider langt notat stemplet fortroligt.

Heri er beskrevet, at der skal investeres 750 millioner kroner for opnå flere afgange på etape 1 af letbanen og sikre målet om 9 millioner passagerer i 2030 mod 5,5 millioner sidste år.

»Tallet består af 400 millioner kroner til nye tog, 250 millioner kroner til et nyt depot og 100 millioner kroner til tilpasninger af infrastrukturen,« står der i notatet.

Markant højere pris

Men frem til at Jacob Bundsgaard den 25. august præsenterede sit budgetforslag, blev det besluttet at udskyde investeringen. I hans oplæg lød det: »Investeringerne i nye tog skal planlægges i sammenhæng med en række andre langsigtede investeringer i mobilitet samt letbanens etape 2.«

Fem dage senere blev det på et møde i Teknik og Miljø aftalt at lave et notat om konsekvenserne for passagerfremgangen ved at udskyde investeringen i nye tog. Det lå klar to dage efter, og heri blev det slået fast, at beslutningen kan vente, men er nødt til at blive taget inden længe.

Samtidig har afdelingen i sit notat angivet en markant højere pris. Den ligger nu på 860 mio. kr. En stigning på 110 mio. kr., under en måned efter at letbanen kom med sin oprindelige redegørelse.

Meget robust

Jacob Bundsgaard kender ikke de præcise årsager. Men en af grundene til at udskyde investeringen var bl.a., at han havde brug for mere klarhed over de bagvedliggende passager-prognoser leveret af Midttrafik.

»Hvis vi skal lave så stor en investering, skal grundlaget være meget robust,« siger han.

Af dokumenterne kan man se, at den forventede investering ændrede sig markant på under en måned. Er de usikre tal en af grundene til, at du trak i bremsen?

»Ja, præcis. Jeg vurderede ikke, at jeg og byrådet havde et tilstrækkeligt fast grundlag til at træffe beslutningen på,« siger Jacob Bundsgaard.

Han pointerer, at det samtidig var en god idé at udsætte beslutningen for at koble investeringen sammen med en kommende mobilitetsplan, hvor også etape 2 af letbanen og BRT-busser skal overvejes.

Letbaneselskabet og Midttrafik har derfor fået frem til årsskiftet til bl.a. at sikre et mere solidt grundlag for den ventede passagerfremgang. Den er ifølge borgmesteren afgørende for letbanens evne til selv at løfte en del af investeringen.

Hvad mener du om Aarhus Letbanes oprindelige vurdering af behovet for investeringer?

»Selv om der blev truffet en beslutning i byrådet, vil der fortsat være sket en konsolidering. Hvis prisen viser sig at være for høj eller for lav, korrigerer man i den her slags store anlægsinvesteringer.«

Der er dog alligevel tale om et beløb, som på under en måned ændrer sig med 110 mio. kr.

»Jeg ved ikke, hvad differencen mellem de to tal skyldes. Det må du spørge letbanen om,« siger Jacob Bundsgaard.

Bedste bud

Hos Aarhus Letbane er det bestyrelsesformand Mie Krog, der vil svare på spørgsmål. Hun forklarer, at letbanens oprindelige beregning var baseret pris-indikationer fra tidligere år og nogle af de få togproducenter, selskabet har været i dialog med.

»Det har været best guess. Vi har ikke været i markedet på nuværende tidspunkt for at spørge om priser. Samtidig skaber inflation og andre prisudviklinger meget usikkerhed om det her. Vi er i gang med at få den nødvendige afklaring,« siger Mie Krog.

Var det ikke nødvendigt at være nogenlunde præcis, når letbanens vurdering potentielt kunne endte i en politisk beslutning om at investere mange millioner.

»På nuværende tidspunkt bliver der diskuteret rammer. Der er ikke blevet besluttet noget som helst i forhold til den konkrete investering. Beslutningen er også udskudt, fordi den skal ses i sammenhæng med den helt overordnede plan for offentlig transport i og omkring Aarhus.«

Hvordan kan letbanens beregninger ramme så meget ved siden af, med tanke på, at de skulle bruges til potentielle investeringer i budgettet.

»Det har været et spørgsmål om prisindikationer fra markedet. Om både materialepriser og byggepriser. Men faktum er bare, at de tal, vi diskuterer, er bedste bud. De er ikke baseret på, at vi har henvendt os eller fået konkrete tilbud fra togleverandører.«

Skal I ikke have det, inden man går til det politiske system?

»Vi skal jo først have en accept af at købe nye tog, før vi kan gå ud og spørge om tilbud. Man begynder med en ramme og en fornemmelse og går derefter ud i markedet og finder ud af, hvordan der lade sig gøre.«

Men I har haft en fornemmelse, som har ændret sig 110 mio. kr. på under en måned.

»Det er dyre investeringer, vi taler om. På nuværende tidspunkt kan vi sige, at vi er på den anden side af en halv mia. kr. Men ikke, om det er plus eller minus 50 eller 100 mio. kr. Derfor er vi i gang med at afklare, om vi skal prøve at holde os inden for en bestemt ramme, eller om vi skal søge efter tog, der kan bestemte ting,« siger Mie Krog.