Fortsæt til indhold

Teaterstykket 'Tilfældigvis forbi'

Samfund

Tilfældigvis forbi

Den gamle gymnasieklasse er samlet i en øde beliggende spejderhytte for at holde 25-års jubilæum. Som forventet bliver festen temmelig våd, og da to af deltagerne, Stig og Jenny, vågner op ud på natten, er alle de andre taget med den sidste bus hjem. De ringer efter den lokale taxachauffør, men han har brækket benet, og afløseren møder først på arbejde klokken 9 næste morgen. De to, der vist havde noget kørende i 3.G, må nu få tiden til at gå på bedste vis, og det bliver en stærkt underholdende oplevelse, når den gamle mindebog bliver lukket op.

Årets vinterforestilling henter musikken fra Rugsted og Kreutzfeldts imponerende bagkatalog, og der er lagt op til en både morsom, musikalsk, kærlig og til tider overraskende tur ned ad mindernes allé, til lyden af store numre som ”Sad i parken”, ”Går gennem tiden” og ”Jeg ved det godt”.

Billetter til 20. 21. 22. marts 19.30

Spiller fra 20. januar.

Den kommende sæson byder blandt andet på Randers Teaters musikalske vinterforestilling ”Tilfældigvis forbi”, der har manuskript af Niels Olsen og indeholder masser af de gamle hits fra Rugsted og Kreutzfeldt. På scenen er det skuespillerne Lone Rødbroe og Tom Jensen på scenen samt musikerne Jacob Venndt og Thomas Pakula, der tager publikum med til et 25-års jubilæum, der ender noget anderledes for to af deltagerne, end de havde regnet med.

Forestillingen skulle have spillet i sæson 2020-2021, men nåede aldrig at blive vist for publikum pga. covid-nedlukningen. ”Tilfældigvis forbi” har premiere 20. januar 2024 og spiller på teatret frem til 17. februar, hvorefter den drager på turne.