Mindeord: Hans Halskov-Hansen

En af de helt store industripersonligheder i Grenaa og en mand med stor betydning for mange arbejdspladser, direktør og ingeniør, Hans Halskov-Hansen er død, kort efter sin 92-års fødselsdag.

Hans Halskov-Hansen var kendt for sin banebrydende tilgang til industriel bæredygtighed, længe før begrebet blev en del af sproget. Som direktør på Grenaa Papfabrik stod han fra 1974 og tre årtier frem for at udvikle en produktion baseret på returpapir og uden spildevandsudledning. Fabrikkens overskudsenergi blev brugt i den lokale fjernvarme.

Ikke alle troede, at disse løsninger var mulige, men Halskov-Hansen var livet igennem kendt for sin ukuelige, og undertiden utålmodige, problemløsertrang.

Han startede i beskedne kår i Viborg, hvor faderen var overlærer og af den faste mening, at sønnen enten burde blive lærer eller automekaniker. Sådan gik det ikke. Efter en tid som lærling på et reservedelslager indtrådte Halskov-Hansen i hæren, hvor han som officer lærte vigtigheden af uddannelse. Gennem forsvaret tog han en sproglig og matematisk studentereksamen og siden en civilingeniøreksamen.

Herefter fik han job på De Forenede Papirfabrikker i Maglemølle ved Næstved, der var datidens store papirfabrik.

Halskov-Hansen fandt i 1957 kærligheden i den jævnaldrende Inger Rohrdanz’ gyldne smil og sind. Med kærlig hånd styrede hun hjemmet, som med tiden kom til at omfatte to børn og siden tre børnebørn.

1974 blev et skelsættende år. Kaj Frølich, ejeren af Grenaa Papfabrik, en mindre konkurrent til Maglemølle-fabrikkerne, headhuntede Halskov-Hansen som direktør. Grenaa Papfabrik var oprindelig anlagt uden for beboelse i Grenåaa udkant, men det ændrede sig og udløste både plads- og miljøudfordringer. For at løse pladsproblemerne fik Halskov-Hansen den dengang uhørte ide at bygge papirmaskiner oven på hinanden.

Forud for sin tid

Miljømæssigt var fabrikken langt forud for sin tid. Den ældste maskine var fra 1895, men den og de øvrige maskiner blev moderniseret, så alt fabrikkens spildevand midt under 1980’ernes gryende miljødebat blev recirkuleret. Dermed mistede Grenaas venstreorienterede gymnasie-adjunkter et argument mod den lokale industri. Halskov-Hansen boede i øvrigt selv så tæt på fabrikken, at han prompte kunne rykke ud, hvis der ikke kom hvid røg op fra skorstenen. For så var der nemlig produktionsnedbrud.

Slutningen af 1980’erne var præget af stigende konsolidering i papirindustrien, og Grenaa Papfabrik blev i 1988 solgt til det, der året efter blev til Danisco. Halskov-Hansen var central i salgsforhandlingerne, og han forblev i nogle år på ”Pappen” i Grenå, hvorefter han blev bestyrelsesmedlem i en række andre virksomheder, herunder den lokale IT-succes Spectronic.

Nogle år efter blev papfabrikken skyllet væk af globalisering og konsolidering. Danisco solgte fabrikken til svenske SCA i 2000, hvorefter produktionen blev lukket i 2006 med henvisning til overproduktion i markedet. Grenaa Papfabriks maskiner blev fragtet til Tyrkiet, og kun skorstenen tiltrækker sig i dag opmærksomhed, når den i julemåneden prydes af byens højst-placerede juletræ.

Halskov-Hansen ymtede intet negativt om fabrikkens skæbne og havde andre interesser. Han var livet igennem lystsejler og gør-det-selv-entusiast, der sammen med venner fandt glæde i træværkstedets udfordringer.

Det var en stor sorg for Hans Halskov-Hansen, at hans hustru Inger døde alt for tidligt i 2007. Men sorgen gik gradvist over i ny kærlighed, for året efter fandt han sammen med sygeplejerske Birthe Gammelgaard, som kort tid forinden havde mistet sin mand. Som to ægtepar havde de fire været venner i 30 år. Nu, da to var døde, fandt Hans og Birthe sammen i 15 lykkelige år med alt, hvad deraf fulgte af kærlighed, hygge, sjov og lange ophold i Spanien.

Birthe var hans trofaste ledsager lige til det sidste. Hans Halskov-Hansen døde for nylig efter kort tids sygdom.