Efter 45 år er det slut: »Jeg kender jo mine kunder som min egen familie«
Hun er ikke træt af faget, men gigt i fingrene og albuerne tvinger Lillian Pontoppidan til at lægge saksen fra sig.
I 1979 begyndte Lillian Pontoppidan i lære som frisør. Hendes mor var også frisør, men det var egentlig ikke meningen, at Lillian skulle gå i sin mors fodspor. Hun ville passe børn og være vuggestuepædagog, men kom efter skolen i hus hos en frisør i Laurbjerg, der havde salon i hjemmet.
Lillian gik til hånde i salonen og var så god til at vaske hår, at frisøren tilbød hende at komme i lære.
»Sådan et godt tilbud kunne man ikke sige nej til, mente min mor, så jeg kom i lære som frisør,« fortæller Lillian Pontoppidan til Lokalavisen Favrskov.
Hun blev uddannet i salonen i Laurbjerg og arbejdede i nogle år i saloner i forskellige byer. Lillian var blandt andet i en salon i Kristrup i Randers, hvor hun var meget glad for at arbejde. Lillian havde endda købt en lejlighed i Randers, men hun savnede Hadsten, hvor hun kommer fra, og var meget hjemme i barndomsbyen, selvom hun havde en lejlighed i Randers.
»Jeg har altid været en rigtig Hadsten-pige.«
Selvstændig i Hadsten
Hendes mor, Birte Nielsen, arbejdede i frisør Maja Ditlevs salon i Søndergade, og da den i 1986 skulle have ny indehaver, var moren hurtig til at foreslå, at Lillian skulle overtage den.
»Min mor kæmpede for at få mig tilbage til Hadsten, og hvis det ikke var for hende, er jeg ikke sikker på, at jeg var blevet selvstændig.«
Lillian overtog salonen i Søndergade 1. marts 1986 og flyttede efter et år til nye lokaler i Ågade, hvor salonen holder til den dag i dag.
»Vi var på et tidspunkt syv frisører, heraf 2-3 elever, i salonen og havde åbent syv dage om ugen. Der var virkelig run på, og jeg har siddet og lavet regnskaber om natten og til tider næsten ikke sovet. Jeg var aldrig hjemme og har mange gange overvejet, om jeg skulle stoppe.«
Lillians mor hjalp til i salonen, men døde i 1996, da Lillians egen datter Line var tre år. Line gik senere i sin mor og mormors fodspor og har arbejdet som frisør hos sin mor. Datteren arbejder dog ikke længere som frisør.
»Jeg kunne godt have tænkt mig, at min mor havde oplevet, at hendes barnebarn også blev frisør. Min mor kunne godt lide at være i salonen, og jeg har tit tænkt, hun pressede på, for at jeg skulle udleve hendes drømme.«
Nu er det slut
Lillian er stadigvæk glad for sit arbejde og for at arbejde i salonen i Ågade, som hun for et år overdrog til Emilie Nederby Tetsche, der efterfølgende har ændret navnet fra Salon Hair til Salon Lovivo.
Lillian døjer dog rigtig meget med gigt i fingrene og albuerne og har i det seneste år arbejdet på halv tid.
»Jeg kan ikke bøje fingrene og får sværere og sværere ved at holde på saksen og udføre mit arbejde. Det er slemt, og der er flere ting, jeg ikke længere kan lave.«
Hun har derfor besluttet helt at stoppe karrieren som frisør efter 45 år i faget og 37 år som selvstændig.
»Jeg er ikke træt af faget, og det bliver forfærdeligt at skulle sige farvel til mine faste kunder, som man får et meget personligt forhold til. Jeg kender jo mine kunder som min egen familie.«
Skal sælge børnetøj
Arbejdslivet er dog ikke slut, når Lillian den 29. december 2023 for sidste gang lægger saksen fra sig. Hun har svært ved at se sig selv gå derhjemme hele tiden og har været heldig at få nogle timer om ugen i børnetøjsbutikken Mini & Maxi i Søndergade i Hadsten.
»Jeg har jo altid gerne villet noget med børn, så det glæder jeg mig til. Det betyder meget for mig, at jeg stadigvæk kan være i byen og møde mine gamle kunder.«
Afskeden med Lillian Pontoppidan bliver markeret i Salon Lovivo med en reception fredag 29. december klokken 15-17. Der bliver serveret bobler, kaffe og kage, og kunder er meget velkomne, fortæller Lillian og Emilie Nederby Tetsche, der viderefører salonen sammen med sine ansatte, frisørassistent Lisa Roed Sørensen og frisørelev Louise Tind.