Et menneske, man kan stole på, fylder 90 år

Der er ét ord, der bliver ved med at trænge sig på i bevidstheden, når Jens Erik Madsen fortæller om sit snart 90-årige liv.

»Tillid«

Det er aldrig ham selv, der bruger det, men igennem hans lange række af ulønnede og frivillige aktiviteter, tegner der sig et billede af en mand, som andre mennesker ved, at de kan regne med.

Da han for eksempel blev valgt til Ældrerådet i først Rougsø og sidenhen i Norddjurs Kommune, var det den den daværende ældrerådsformand, der pegede på Jens Erik Madsen som et aktiv.

Efter ældrerådsvalget i 1994 sad Jens Erik Madsen således som formand de næste 23 år.

Da han blev valgt til Danmarks Lærerforening, var han viceskoleinspektør på Allingåbro Skole og dermed en del af ledelsen på skolen.

Det var der ingen, der havde problemer med. Der blev stolet på, at Jens Erik Madsen nok skulle tale lærernes sag.

Han sad efterfølgende fire år som kredsformand i Danmarks Lærerforening. Undervejs blev han også valgt ind hovedbestyrelsen og siden i den globale sammenslutning af lærerforeninger, hvor han blev formand for den europæiske afdeling og stod med ansvaret for at arrangere seminarer og møder for lærerne i Europa.

»Det er der jo nok nogle andre, der skal svare på,« funderer Jens Erik Madsen på spørgsmålet om, hvad det er han besidder, siden folk peger på ham til vigtige tillidsposter.

»Det kan man jo blive helt ydmyg af at sidde og snakke om, men det hænger nok sammen med, at de har haft en tro på, at det klarer jeg nok,« siger Jens Erik Madsen.

Hans kone Inge er lidt mere direkte i sin analyse.

»Fordi man kan stole på ham. Han er trofast, og han sørger for, at tingene er i orden. Sådan har han altid været.«

Da vi sætter os ned ved bordet på Granbakkevej, foreslår Jens Erik Madsen, at samtalen kommer til at centrere sig om livet i Allingåbro.

Det giver jo sådan set også meget god mening, når det er her, han har boet i næsten 70 år af sit liv, men når han begynder at fortælle, begynder ringene også lige så stille at brede sig længere og længere ud fra byen.

På mandag 11. december fylder den tidligere viceskoleinspektør i Allingåbro, mangeårige ældrerådsformand i først Rougsø og sidenhen Norddjurs Kommune 90 år.

Jens Erik Madsen er egentlig født i København, men kom tidligt til Aarhus, hvor han gik på gymnasiet.

Det var også i Aarhus, han uddannede sig på seminariet, så han for snart 70 år siden i 1955 kunne søge en ledig stilling på realskolen i Allingåbro.

»Så startede jeg min dieselknallert op og kørte til Allingåbro fra Åbyhøj, hvor vi boede dengang. Jeg fik et værelse oven på skolebestyrerens lejlighed, og så fik jeg min morgenmad, middagsmad og aftensmad på afholdshotellet,« fortæller Jens Erik Madsen.

Ikke at han er afholdsmand, men et eller andet sted skulle han jo spise.

Han fik de to ældste klasser på realskolen og underviste dem i engelsk og dansk.
Sådan forløb hans første periode i Allingåbro, for undervejs kom indkaldelsen til aftjening af værnepligten.

I storm mod Grønland

I efteråret 1956 begyndte Jens Erik Madsen tjeneste som marinesoldat i Søværnet.

I øvrigt et tidspunkt, der bød på international uro med blandt andet opstanden i Ungarn og Suez-krisen. Derfor var der ingen orlov under grunduddannelsen. Ingen måtte forlade kasernen inden udstationeringen.
Her blev Jens Erik Madsen blev sendt til Grønland.

På en måde efter eget ønske ræsonnerer han sig på sin egen underfundige måde frem til i dag.

»Tjaa...Det kan man sige. På det tidspunkt havde jeg forlovet mig med Inge, og hun boede i Aarhus. Dengang havde Søværnet folk udstationeret i Aarhus og Frederikshavn. Jeg tænkte, at det kunne være meget godt at komme den vej, så jeg skrev på min ønskeseddel, at jeg gerne ville udstationeres vest for Storebælt,« beretter Jens Erik Madsen.

Det ønske blev efterkommet. Og lidt til. Det var vist nok ikke den mest populære besked at skulle overbringe på hjemmefronten, men i januar 1957 stævnede Jens Erik Madsen i hvert fald ud med kurs mod Grønland.

Den rejse har han siden skrevet en bog om. ’Oldbassernes Paradis’ er skrevet på baggrund af Jens Erik Madsens dagbogsoptegnelser fra en sejlads i ualmindeligt hårdt vejr.

En sejlads der på mange måder mindede om skibet Hans Hedtofts rejse mod Grønland et par år senere i januar 1959, der endte så tragisk, da Hans Hedtoft gik ned efter en kollision med et isbjerg. Alle 95 ombordværende omkom.

Inge og Allingåbro kaldte

I efteråret 1957 vendte Jens Erik Madsen helskindet hjem fra Grønland, og Inge må have tilgivet ham den temmelig lange afstikker, for i 1958 blev parret gift i Aarhus.

I de år var der så stor mangel på lærere i de daværende mindre kommuner, at sognerådsformændene ifølge Jens Erik Madsens glimt i øjet stod på trappen til seminariet og spurgte de nyuddannede lærere, om de mon havde fået job.

Kommunen havde dengang besluttet at bygge to nye lærerboliger i Allingåbro for at lokke lærere til byen.

I april 1962 flyttede Inge og Jens Erik Madsen ind i det nybyggede hus på Granbakkevej.

I løbet af få år blev Jens Erik Madsen en særdeles aktiv herre i driften af lokalsamfundet.

Ud over sin stilling på skolen blev han en del af Vivild-Vejlby Sogneråd, hvor han blandt var med til at tage beslutningen om at bygge byens plejehjem Farsøhthus. Et interessepunkt han har holdt ved lige igennem støtteforeningen Farsøhthusvennerne, hvor han blandt har været redaktør på husavisen.

Efter kommunalreformen i 1970 skulle der findes nye folk til at lede de lokale afdelinger af civilforsvaret.

I Rougsø manglede der en souschef, og allerede dengang var der tilsyneladende en overbevisning om, at man i Jens Erik Madsen ville få et fast anker.

»Jeg sagde, ’kan jeg det?’, og de sagde, at jeg ville få nogle kurser og så videre, så det skal du nok finde ud af. 1. april 1970 startede jeg som stedfortræder for civilforsvarslederen. Da han gik af efter tre-fire år, blev jeg leder. Det var jeg indtil 1993, da de slog civilforsvaret og brandvæsenet sammen til beredskabet,« fortæller Jens Erik Madsen.

Samme år blev han viceinspektør på det der nu var den store centralskole, efter de kommunale skoler og realskolen i 1959 blev slået sammen.

Det var også i starten af 1970’erne, han begyndte at involvere sig i hovedbestyrelsesarbejdet i Danmarks Lærerforening.

I 1972 skulle den nyvalgte hovedbestyrelse nedsætte udvalg, og da et af medlemmerne vidste, at Jens Erik Madsen var ganske velbevandret ud i engelsk, blev han valgt som formand for udlandsudvalget.

Herfra blev han engageret i den internationale lærerorganisation, og allerede året efter havde de også i andre lande fundet ud af, at Jens Erik Madsen kunne regnes med.

»Jeg blev formand for den europæiske afdeling af verdenslærerorganisationen. Det var enormt spændende. Samtidig var jeg jo også kredsformand herhjemme,og jeg var viceinspektør på Allingåbro Skole og havde undervisning i klasserne, så der var nok at se til,« konstaterer Jens Erik Madsen.

Fra 1980-1992 var han medlem af Vejlby Menighedsråd, og hans ulønnede arbejde er også kommet bestyrelserne i Allingåbro Varmeværk og Dagli’Brugsen til gode.

Ældrekampen

Sit primære lønnede arbejde på Allingåbro Skole stoppede han i 1994 som blot 60-årig.

Det var egentlig ikke planen at lade sig pensionere så tidligt, men i modsætning til starten på Jens Erik Madsens arbejdsliv, var der i midten af 90’erne overskud af lærere.

Kommunerne øjnede ifølge Jens Erik Madsen en chance for at skifte nogle af de ældre lærere ud med yngre lærere, der ikke stod så højt på lønstigen ved at tilbyde de ældre lærere en fordelagtig aftrædelsesordning.

»Jeg havde da ikke tænkt, jeg skulle gå så tidligt, men da de kom med den ordning og sagde, at de ville gøre min pensionsalder fuldstændig og give et antal kroner indtil jeg blev 67 år, så sagde jeg farvel og tak,« forklarer Jens Erik Madsen.

»Men så gik der ikke lang tid det samme år før den daværende formand for Ældrerådet kom og sagde: ’nu har du gået deroppe på skolen i alle de år, nu skal du altså til at bestille noget.«

Ved sit første møde i Ældrerådet blev Jens Erik Madsen valgt til formand.
Inden han trådte tilbage som formand i 2017, nåede han også at blive en del af bestyrelsen i Danske Ældreråd.

Da han besluttede sig for at stoppe i Ældrerådet kan man efterhånden selv forestille sig, hvad der skete.

»Ja, altså, der gik ikke så lang tid før, at der var nogen, der mente, at jeg kunne godt komme ind i Ældre Sagen i Rougsø. Der blev jeg så næstformand,« fortæller Jens Erik Madsen gennem latter.

Ny periode

Det varer ikke længe, før knap 70 år i Allingåbro bliver skiftet ud med en ny dagligdag i Auning.

Inge og Jens Erik Madsen har sat huset på Granbakkevej til salg. De rykker ind i en af de nybyggede ældreboliger i Auning.
De vil gerne flytte i noget mindre, og de vil gerne flytte, mens de er to.

Om der venter en ny tillidspost i den nye tilværelse, må tiden vise.

»Der kommer jo altid udfordringer af den ene eller den anden slags, og jeg er jo sådan indstillet, at jeg ikke er så god til at sige nej. Men nu starter en en ny periode i vores liv. Den bliver enten lang eller kort, men vi vil nyde den, så længe, det varer,« siger Jens Erik Madsen.