Der kommer stadig nye flygtninge på Bakkely, og den frivillige indsats er fortsat varm som et skyttegravslys

Mandag ankommer yderligere fire ukrainske flygtninge til Bakkely i Gjesing. Dermed er antallet af ukrainere på det lokale modtagehjem igen i stigning i takt med, at vinteren indfinder sig i et krigsramte land.

I øjeblikket bor der 24 flygtninge på det tidligere plejecenter, hvor der i alt er plads til 60. For få uger siden var tallet nede på 13, men selv om tallet går op og ned og strømmen af ukrainere langt fra er lige så stor, som i foråret 2022 er der endnu ingen planer om at begynde at afvikle Bakkely som modtagehjem i Norddjurs.

Dermed begynder de frivillige også så småt at nærme sig to-årsdagen for begyndelsen på deres arbejde med at tage imod ukrainerne.
Kort efter krigen brød ud blev Bakkely udpeget som et af Norddjurs Kommunes modtagehjem, og siden marts 2022 har Mette Villesen og Jette Rod stået i spidsen for den frivillige indsats på stedet.

De fik selskab af et korps af andre lokale frivillige, blandt andre Jens Anker Boelsmand, som også er til stede på Bakkely denne dag, da Lokalavisen besøger modtagehjemmet for at blive klogere på den frivillige indsats på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine ikke længere fylder alle mediernes breaking news-bjælker.

Mennesker er drivkraften

En gang om ugen mødes gruppen af frivillige stadig på Bakkely for at koordinere indsatsen og være tilgængelige for beboerne.

Der bliver stadig sorteret masser af tøj, køkkenredskaber og legetøj og pakket poser med tøjdonationer, der sendes til Ukraine.

Der bliver stadig klargjort værelser og lejligheder købt ind, så kommende beboere får så bekymringsfri en start som muligt.

De står der stadig, hvis beboerne har større eller mindre problemer, og selv om man ifølge Jette Rod efterhånden bliver bedre til ikke at påtage sig alle mulige opgaver og også bede beboerne om selv at at finde ud af ting, så sker det stadig, at de frivillige starter bilen for at køre ukrainerne diverse steder hen, som kan hjælpe dem til at falde godt til i nye omgivelser.

Selv om det det har været en del af hverdagslivet for de frivillige i efterhånden 20 måneder, så er gejsten stadig intakt på Bakkely. Det skyldes grundlæggende én eneste ting, fortæller Mette Villesen.

»Nogle gange møder vi jo nogen, der er flyttet herfra for længe siden, og når de ser os, så kan det være med knus og kram, og de takker os for den modtagelse, de fik, da de kom til Danmark. Det synes jeg, der er fedt. Det er stadigvæk det, der driver mig. Vi hjælper jo nogle mennesker, som er kommet hertil fra noget, der er helt forfærdeligt,« fortæller Mette Villesen.

Det er også en af årsagerne til, at den frivillige indsats på Bakkely aldrig rigtig bliver ensformig eller rutinepræget, uddyber Jette Rod.

»Det er jo mennesker, der kommer, og det er nye mennesker hver gang. De kommer med noget nyt, og opgaven bliver aldrig helt den samme. En dag er det mennesker, som gerne vil have kontakt fra starten, og som egentlig er rimelig selvhjulpen, og det er jo en nem opgave. Og så kommer der mennesker, som er forknytte, og ikke kan noget som helst selv. Det er en tung opgave, men så løser vi jo også bare den,« konstaterer hun.

Vigtigt samarbejde

Derfor har det også været vigtigt fra starten, at hver enkelt af de frivillige har nøje definerede opgaver fra kontakt til kommunen over ansvaret for de donationer, der kommer ind til de rent praktiske færdigheder, når tingene undertiden skal repareres.

Sidstnævnte kategori falder Jens Anker Boelsmand ind under.

»Og så er jeg er god til at snakke med beboerne. Eller jeg ved ikke, om jeg er god til det, men jeg kan i hvert fald godt lide det,« konstaterer han grinende.

»Men jeg synes, at det viser, at vi virkelig har et uovertruffent samarbejde. Det er jo ikke sådan, at vi render op og ned ad hinanden i det daglige, men vi snakker selvfølgelig jævnligt sammen, og så supplerer vi bare hinanden virkelig godt,« fastslår han.

Lys i mørket

Den første sommer, Bakkely fungerede som ukrainsk flygtningehjem, var præget af mange familier og dermed også masser af børneleg på gangene og i området omkring centeret, hvor man efter sigende skulle se sig godt om for ikke at blive kørt ned af en moon car.

Nu bor der flere enlige på hjemmet, mens også flere ældre beboere er kommet til. Flere af de ældre ukrainere, der er kommet er således slægtninge til nogle af de yngre, der ankom sidste år. Dem som i mange tilfælde er flyttet ud i lokalområdet og er i gang med at etablere sig med familie og eget hjem.

Dermed har nogle af de sociale arrangementer på Bakkely også ændret sig, og det er blevet en lille smule svære for de frivillige at skabe stor opbakning til arrangementerne.

Ét projekt er de dog altid sikre på, at der er stor støtte til. Fremstilling af skyttegravslys.

Skyttegravslysene laves af en konservesdåse, der fores med bølgepap, hvorefter der hældes smeltet stearin i.

Det lyder ikke af meget, men de små lys fungerer både som en vigtig varmekilde for de ukrainske soldater, og afgiver også varme nok til, at de kan lave mad og koge vand over dem.

»Sidste år sendte vi over 2000 af dem af sted til Ukraine, og vi får tilbagemeldinger på, at de er vigtige. Derfor er folk også enormt engagerede, når vi laver dem,« fortæller Mette Villesen.

I år er Bakkely dog rendt ind i forsyningsproblemer. Der er ganske enkelt ikke kommet nok konservesdåser ind til fremstillingen af lysene.

Derfor har Mette Villesen for nylig allieret sig med SuperBrugsen i Auning og Dagli’Brugsen i Vivild. Her vil der ved flaskeautomaterne blive mulighed for at donere brugte konservesdåser til Bakkely.

»Der er mange folk, der allerede ved, at vi tager imod det, men hr. og fru Jensen kører ikke altid lige til Gjesing med tre tomme konservesdåser, så nu prøver vi at brede det mere ud. Også så folk ved, at det stadig er enormt vigtigt at blive ved med at arbejde for ukrainerne,« siger Mette Villesen.