Jul på plejehjemmet: »Det betyder meget at nogle husker os«

»Skal du have et trut i trompeten?«

De kække ord, som ikke skal tages alt for bogstaveligt, falder fra Birthe Lysdal, frivillig på plejehjemmet Søhusparken, da en ældre beboer triller ind i caféen. Han griner højt, og hele situationen vidner om, at de hellere vil have det sjovt end holde kammertonen på plejehjemmet.

Beboeren finder et bord, hvorfra han kan se de fire hornblæsere, der på Birthe Lysdals initiativ skal underholde denne eftermiddag. Hun og hendes mand Frede Lysdal har været frivillige som en del af Søhusparkens Venner gennem flere år, og det er Birthe, der står for både stolegymnastik og den ugentlige underholdning - og åbenbart også den gode stemning.

Men faktisk har der været masser af aktivitet i caféen, inden blæserne kom og begyndte at gøre klar. På bordene står et blomsterhav af julestjerner og stakkevis af store chokoladeæsker. De er netop blevet leveret af Lions Mols, som for tredje år i træk tager rundt på tre plejehjem i lokalområdet, Ebeltoft, Knebel og Tirstrup, med en julehilsen: En julestjerne og en æske chokolade til alle.

Rygtet siger...

Gaven er finansieret af Lions Mols’ salg af julelotterisedler og koster foreningen omkring 20.000 kroner.

Plejehjemsleder Lis Kjelms er i fuld gang med at pakke rullebordene, så der er præcis det antal blomster og chokolade, der skal bruges på hver afdeling. Medarbejderne henter bordene og sørger for, at den lille overraskelse kommer ud på alle af de 110 beboeres værelser.

Ved et af bordene har de tre ’løver’ fra Lions Mols, Egon Madsen, Bent Laursen og Thomas Brøgger, plantet sig strategisk smart foran fadet med julegodter og vaniljekranse, og der går ikke længe, før Egon Madsen falder i snak med sin sidemakker. Det viser sig, at de har boet næsten samme sted i flere år. Et lys tændes i øjnene på den ældre plejehjemsbeboer, og de går straks i gang med at udveksle anekdoter.

»Det er jo det, der er så godt ved, at der kommer nogle udefra. Sådanne snakke bringer minder til live igen, og det er noget, der gør vores beboere så glade,« siger Lis Kjelms, med favnen fuld af røde stjerner.

»Jeg er utroligt imponeret af det store frivillige arbejde, der bliver lagt her. Både af Søhusparkens Venner, men også når Lions Mols kommer forbi som i dag. Det gør virkelig en kæmpe forskel for beboerne.«

En af dem, Tonny Kjerulf, nikker og tilføjer:

»Jeg er glad for at få en blomst. Det er sådan en flot gestus, og det betyder meget, at der er nogle, der husker os. Nok især her i juletiden.«

Ruth Svendsen, der sidder ved siden af og som har boet på plejehjemmet et par år, siger:

»Det, at der sker noget ud over det sædvanlige, det er vi meget taknemmelige for. Man er flink til at lave mange forskellige ting her, og det er et dejligt sted at bo.«

»Ja, der er ikke noget at sætte en finger på,« siger Tonny Kjerulf bestemt.

Imens begynder spillemændene at trutte i trompeterne, og caféen er fyldt til bristepunktet. Ikke længere af blomsterhav, men af beboere, der med sutsko-klædte fødder vipper i takt til musikken.

Og heldigvis er det langt fra det eneste julearrangement, de kan se frem til.

Om få dage kommer Rotary og laver sine famøse æbleskiver, som vi kender dem fra Ebelfestivalen. Organisationen En hjælpende hånd, der samler ind til julegaver til ensomme ældre uden pårørende, kigger også forbi senere på måneden.

De store børn fra børnehaven kommer og går Lucia, og dem kender de ældre allerede, for de har nemlig for nylig været forbi og klippe og pynte julehjerter til et af de træer, der står i caféen.

Rygtet siger, at der var glimmer overalt.