Fortsæt til indhold

Foredrag i Pavillonen: Daniel var gidsel i 398 dage

17. maj 2013 blev Daniel Rye kidnappet af Islamisk stat. Ni år senere sad han over for en af sine fangevogtere i et gråt lokale hos FBI i USA. Hør Daniel Rye fortælle historien i Pavillonen.

Samfund
mw

17 maj 2013 ændrede livet sig fuldstændig for den danske fotograf, Daniel Rye. Han blev kidnappet af Islamisk stat og holdt som gidsel i 398 dage. I starten sad Daniel Rye selv, mens han blev udsat for voldsom tortur, der fik ham til at forsøge først at hænge sig selv og derefter at flygte.

Daniel Rye nåede sit fysiske og mentale lavpunkt efter en måned og derfra ændre tingene sig langsomt.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra Pavillonen.

Daniel Rye brugte sin fortid som elitegymnast til at bygge sig selv op fysisk. Efter en måneds tid blev han sat sammen med andre vesterlændinge bland andet Pierre Torres og James Foley. Dette blev starten på et tæt venskab og en genopbygning af Daniel Ryes psyke. Han og Pierre Torres blev forhandlet ud, mens James Foley måtte blive siddende tilbage i cellen.

Daniel Rye nåede kun at være fri i to måneder før han, ligesom resten af verden, så James Foley blive symbolet på Islamisk stats brutalitet.

20 juni 2014 trådte Daniel ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Dagen, som skulle være den bedste i Daniels nye liv, blev starten på en lang kamp om at finde tilbage til noget normalt. For kunne man overhovedet forvente at få et lykkeligt liv, efter sådan en traumatisk oplevelse?

Daniel Rye fik hjælp af en psykolog, som gav ham konkrete værktøjer. En af dem handler om ikke at flygte fra det, der er svært. Hvilket endte med at sende Daniel Rye over Atlanten til Washington og besøge sit værste mareridt, som sidder i et lille gråt lokale, hos FBI, i en grøn fangedragt og drak Starbucks kaffe.

Hør endnu mere ved foredraget 4. september 2024 klokken 19 i Pavillonen.

Forsalg fra 12. december på pavillonen.dk