Nye EU-krav til bygninger skal mindske forbruget af energi

EU’s medlemslande skal gøre meget mere for at energieffektivisere bygninger. Det står klart, efter der er opnået politisk enighed om et nyt EU-bygningsdirektiv. Selv om ambitionsniveauet i direktivet ikke står mål med klimaudfordringen i vores bygninger, er aftalen et betydeligt skridt i den rigtige retning, mener Bendt Bendtsen, Synergi-formand og tidligere chefforhandler på Bygningsdirektivet. Han kalder aftalen et ambitiøst resultat opnået i uambitiøse rammer.

Det nye bygningsdirektiv sætter minimumsstandarden for, hvordan medlemslandene skal mindske energiforbruget og dermed klimabelastningen i deres bygningsmasse.

Det nye bygningsdirektiv medfører blandt andet at:

Den samlede boligmasse i gennemsnit skal reducere energiforbruget med 16 pct. pr. m2 i 2030 og med 20-22 pct. pr. m2 i 2035.

De dårligste 16 pct. af bygningsmassen (boliger ikke omfattet) skal forbedre energistandarden inden 2030 og 26 pct. inden 2033. Det svarer i Danmark til, at de fleste F- og G-mærkede bygninger skal være forbedret i 2030. Og at ca. halvdelen af de E-mærkede bygninger derudover skal løftes i 2033.

Fossile brændsler skal udfases af den individuelle opvarmning senest i 2040. Det skal desuden være slut med at give subsidier til olie- og gasfyr fra 2025.

Flere år undervejs

Aftalen er kulminationen på flere års forberedelse. I den tid er de grønne forventninger gradvist blevet sænket – blandt andet som et resultat af pres fra den tyske regering. Synergis bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, var Europa-Parlamentets chefforhandler ved sidste revision af Bygningsdirektivet i 2018. Ifølge ham er det nye direktiv et betydeligt skridt i den rigtige retning, selv om det ikke er så vidtgående, som der er behov for, hvis vi skal indfri vores klimamål.

»De progressive kræfter i forhandlingslokalet har desværre længe haft svære betingelser. Morten Helveg (RV) har gjort, hvad han kunne, for at skubbe direktivet i en grønnere retning. Desværre har mange andre været bedre til at holde grønne skåltaler end til at føre dem ud i livet. Jeg er skuffet over, at vi med aftalen ikke får konkrete minimumskrav til de dårligste boliger. Til gengæld er der konkrete krav til de dårligste erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Og der er sat vigtige delmål for boligmassen. På den baggrund er resultatet ambitiøst inden for de uambitiøse rammer, der har omgivet forhandlingerne,« mener Bendt Bendtsen.

Bygningsdirektivet er et af flere delelementer, der sammen skal sikre, at EU når sit mål om at mindske udledningen af drivhusgasser med 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. I EU er 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser knyttet til bygninger. Derfor er det et af de vigtigste direktiver for Europas grønne omstilling, der er forhandlet på plads.

Med både Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet på plads afventer Synergi nu regeringens længe ventede strategi for energieffektivitet, som blandt andet skal inkludere planerne for implementeringen af de to direktiver. Synergi håber, at regeringen snart præsenterer en samlet og holistisk strategi for energieffektivitet på tværs af sektorer, og som bl.a. omfatter bygninger, industri, sektorkobling, grøn varme og fleksibilitet.