Ungdomseventyr: Lions Club Rønde dækker alle omkostninger for dig i tre uger i Estland
Lions Club Rønde sender igen en ung fra Rønde til Estland i tre uger. Ansøgningsfrist er 27. december.
Igen i år sender Lions Club Rønde en ung fra Rønde eller nærmeste omegn tre uger til et nordisk land for at være sammen med 25 andre unge mennesker fra hele verden. I år er det til Estland, fortæller YCE i Lions Club Rønde, Carsten Skivild, i en pressemeddelelse.
Fra 30. juni til 9. juli 2024 bor man hjemme hos en estisk familie og lever med i deres hverdag, så man får et godt indtryk af, hvordan familielivet er i Estland. Derefter deltager man i en camp sammen med 25 andre unge mennesker indtil 19. juli.
Det er 7. år Lions Club Rønde sender en ung mellem 17 og 21 år fra lokalsamfundet til udlandet.
Når de unge mennesker kommer hjem, får vi at vide, at det har været en fantastisk oplevelse at være sammen med så mange andre unge fra hele verden og kunne tale sammen på engelsk.Carsten Skivild, YCE i Lions Club Rønde
»Når de unge mennesker kommer hjem, får vi at vide, at det har været en fantastisk oplevelse at være sammen med så mange andre unge fra hele verden og kunne tale sammen på engelsk. Samtidig er det også en unik mulighed, at man får et indblik i en estisk families hverdag. For nogle har det betydet så meget, at de stadig har kontakt til deres værtsfamilie,« siger Carsten Skivild.
Mange af de unge, der har været af sted, har fortsat kontakt til nogle af andre, de var på camp med. Det betyder samtidig, at når de efterfølgende selv rejser i udlandet, besøger de gerne nogle af deres gamle venner fra campen.
Den unge bliver sendt af sted med alt betalt. Det gælder såvel flybilletterne, campfee, forsikringer samt nogle lommepenge. Sidste frist for ansøgningen er 27. december. Ansøgningen skal sendes til carstenskivild@gmail.com.