Fortsæt til indhold

Friluftsrådet leverer 100.000 kroner til handicapvenlig bro og faciliteter

Friluftsrådet har givet tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv på i alt 17,6 mio. kr. til 145 projekter landet over. Blombjergparkens Grundejerforning har modtaget 100.000 kroner.

Samfund

Blombjergparkens Grundejerforening har netop sikret sig værdifuldt tilskud til et spændende projekt.

En handicapvenlig helårsbro ved Følle Strand bliver nu en realitet takket være støtte til et nyt aktivitetscenter.

Broen, badestiger, krabbebro og terræntæppe vil sammen skabe forbedrede rekreative muligheder for både lokale og besøgende ved stranden.

Friluftsrådet har bevilget et tilskud på 100.00 kroner fra Udlodningsmidler til Friluftsliv til medfinansiering af projektet. Samlet pris 682.000 kroner. (Referat generalforsamling lørdag d. 29. juli 2023.)

145 projekter over hele landet har fået tilskud på i alt 17,6 mio. kr. fra Udlodningsmidler til Friluftsliv.

I Region Midtjylland har 44 projekter fået tilskud på samlet set 5,7 mio. kr. Projekterne skal skabe bedre muligheder for friluftsliv, og der er særligt fokus på at udvikle børn og unges muligheder for friluftsliv, at skabe bedre muligheder for vandfriluftsliv og at forbedre de fysiske rammer for friluftsliv, blandt andet gennem stier og faciliteter.

Der er givet tilskud til projekter i 66 kommuner. Tilskuddenes størrelse spænder fra 14.000 kr. til 1,5 mio. kr.

Størstedelen af projekterne er lokale projekter, men der er også givet tilskud til tre udviklingsprojekter, som på forskellig vis afprøver nye måder at udvikle friluftslivet og gøre det attraktivt for nye målgrupper.