Rønde i mørke juleaften: El-selskabet Konstant for (U-)konstant?
Juleaften i Rønde blev ikke kun festlig, men også fyldt med mørke, da en en halv times strømafbrydelse tvang cirka 1.500 husstande til at finde lommelygterne frem og tænde stearinlysene.
Rønde oplevede endnu en strømafbrydelse juleaften på cirka en halv times tid, der fik nogle borgere til at kaste et satirisk lys over el-selskabet KONSTANTs tekniske udfordringer.
De fleste af de berørte borgere sad sikkert bænket om julemiddagen, da mørket indtraf? Selvom juleaften i Rønde blev overskygget af mørket, har byen nu genfundet sit lys.
Vi arbejder løbende på at renovere vores el-net, så påvirkningen fra materielfejl bliver så lille som muligtTommy Jakobsen, Koncernkommunikationschef hos KONSTANT
Juleaftens strømafbrydelse varede fra kl. 18:44:05 til kl. 19:12:21, ifølge Tommy Jakobsen, Koncernkommunikationschef hos KONSTANT.
Ifølge Tommy Jakobsen fra KONSTANT skyldtes strømafbrydelsen en fejl på et højspændingskabel, og elektriciteten blev genetableret inden for en halv tid, har det skabt irritation blandt flere Rønde borgere.
Ikke mindst fordi der har været fem strømafbrydelser i Rønde det seneste år.
Årsagerne kan være materielfejl, udefrakommende påvirkning eller manglende forsyning fra det overliggende net, forklarer Tommy Jakobsen.
»Vi arbejder løbende på at renovere vores el-net, så påvirkningen fra materielfejl bliver så lille som muligt. Dog kan afbrydelser aldrig helt elimineres,« siger Tommy Jakobsen.
På flere niveauer
Konsekvenserne af strømafbrydelserne rammer borgerne på flere niveauer, fra privatlivet til daglig drift.
Per Petersen, Rønde borger, bringer frustrationerne i spil og påpeger gentagne afbrydelser og manglende svar fra KONSTANT. Han efterlyser en mere kompetent løsning for at undgå fremtidige afbrydelser.
Petersen uddyber: »Vi har de sidste seks måneder oplevet fire til fem strømafbrydelser i Rønde, hver med en varighed på 1-2 timer. Det har skabt store problemer for lokale forretninger, især med hensyn til køle- og frysesystemer samt dørlåse og lys, men også for private husstande.«
,