Fortsæt til indhold

Unge fra Syddjurs kom på TV med nytårstale: »Hvis bare et andet ungt menneske kan relatere så er det det hele værd«

9. klasses elever fra Syddjurs fik vist deres nytårstale på TV2 og blev inviteret i Go’ Morgen Danmark for at sætte ord på unges mistrivsel.

Samfund

Afslutningen på 2023 forløb ikke normalt for Alma Rousing Swann, Mols, og Siria Maria Martensen, Mørke. Langt fra, for ligesom Dronningen og Statsministeren fik veninderne mulighed for at gøre status på året 2023 i deres egen nytårstale på TV.

For første gang viste TV 2 ’Børnenes nytårstale’ i samarbejde med UNICEF. Her kunne børn og unge fra hele landet skrive en nytårstale til UNICEF, og blandt de seks udvalgte taler var altså Alma og Siria. Et TV hold drog til Mols Bjerge og filmede nytårstalen på Almas teenageværelse.

I talen, som kan ses på TV2 Play, sætter pigerne særligt fokus på to emner.

For første gang viste TV 2 'Børnenes nytårstale', hvor børn og unge fra hele landet kunne skrive en nytårstale til UNICEF. Pressefoto

I Danmark er jeg født

Med reference til H.C. Andersens ‘I Danmark er jeg født’ henvender Alma sig til landets politikere og til de familier, som i nærmeste fremtid står til at blive sendt hjem til deres oprindelige hjemland:

»I er ikke bare tal i en udlændinge statistik, men mennesker i det danske samfund. Medborgere, som jeg ser i min lillebrors fodboldklub, i skolen, i fritidsklubben. Mennesker, som har fundet og skabt et hjem i Danmark.«

Pigerne sætter også ord på unges mistrivsel, hvor de ærligt taler om forskruede kropsidealer og en perfekthedskultur, som de selv kæmper med, og hvor Siria reflekterer:

»Derfor betyder det så meget for mig, at jeg kan sidde her og være stemmen for så mange unge mennesker. Jeg forventer ikke at nå alle mennesker, men hvis bare et andet ungt menneske kan forstå og relatere til, hvad jeg siger, så er det det hele værd.«

Siria og Alma under optagelserne hjemme på Almas teenageværelse. Pressefoto

Eksperter

Og der var nogle, som kunne relatere, for få dage efter TV holdets besøg tikkede en invitation ind fra Go’ Morgen Danmark. Nu fik pigerne mulighed for at sætte flere ord på unges mistrivsel og det at være ung i dag - live fra studiet i København sammen med en ekspert fra Børns Vilkår.

For, som pigerne forklarer i nytårstalen, så har ungdommen i dag overordnet set også en større:

»… rummelighed over for hinanden, når det kommer til blandt andet identitet, seksualitet og etnicitet, som vi skal holde fast i. Jeg glædes over, at vi har sammenhold, stor nysgerrighed og viden om natur, kultur, at vi er omstillingsparate, og at mange hver dag tager bevidste valg for at forbedre verdens tilstand. På den måde er vi ikke bare fremtiden, men også løsningen.«

Ambitionen med Børnenes Nytårstale er at styrke børns stemmer i den offentlige debat. Undersøgelser viser nemlig, at mens mange danske børn har holdninger og stor viden om demokratiet, så føler de sig ikke hørt.

Nytårstalen

(Siria)

Kære store og små. Glædeligt nytår.

Om lidt tæller vi ned og hopper mod et nyt år. For nogle er det en sørgmodig afsked, for andre et glædeligt farvel. Jeg har selv siddet nytårsaften; før jeg stiller mig på sofaen og hopper, og lovet, at det nye år ville være mit år. Et år, hvor jeg kunne være den bedste version af mig selv. Ikke spise slik, ikke blive sur, snakke mindre, snakke mere, gå i pænere tøj, tænke mere, tage mig mere sammen i skolen, altid være smilende, tabe mig, være mere ligeglad osv. Mange gange er jeg vågnet dagen efter og tænkt år 20... et eller andet, jeg hader dig allerede, for at lade mig sætte mål for det næste år, som skal ændre, hvordan jeg er som ung, i stedet for at bare lade mig være mig.

Derfor betyder det så meget for mig, at jeg kan sidde her og være stemmen for så mange unge mennesker. Jeg forventer ikke, at nå alle mennesker, men hvis bare et andet ungt menneske kan forstå og relatere til, hvad jeg siger, så er det det hele værd.

(Alma)

Jeg er taknemmelig for at vide, at jeg nytårsaften er omgivet af sikkerhed og stabilitet. Jeg ved, at det ikke er gældende for alle, så derfor vil jeg også gerne tale direkte til de familier, som står til at blive sendt hjem til deres oprindelige hjemland i den nærmeste fremtid.

I er ikke bare tal i en udlændingestatistik, men mennesker i det danske samfund. Medborgere, som jeg ser i min lillebrors fodboldklub, i skolen, i fritidsklubben.

Mennesker, som har fundet og skabt et hjem i Danmark.

For et hjem er ikke bare et hus med fire vægge.

Et hjem er der, hvor du føler dig tryg, og hvor du kan skabe et sikkert fundament for din fremtid.

Set i det lys, er det så fair, at vi som medborgere betvivler jeres ret til at være her? At man fra politisk hånd, flere år nede ad vejen, pludselig kan begynde at diskutere, hvornår - et nu fremmede land - er “sikkert nok” at sendes tilbage til?

Efter at I selv har skabt venskaber, dannet relationer på arbejdsmarkedet og bidraget til det danske samfund, efter at I har slået rod her i Danmark. Burde det så ikke være her, I har hjemme? Herfra jeres verden går?

(Siria)

Og børn adskilles ikke kun, hvis de bliver sendt tværs over landegrænser, men også bare ved at blive sendt tværs over kommunen, når børn flyttes fra skole til skole. Når børn kastes rundt i systemet, bliver de let glemt i vinden og rodet, og det kan være svært at overdøve viden i ørerne, hvis du ikke har ordet i din magt i første omgang. Og det kan ende i en kamp, som jeg selv har overværet på sidelinjen, da to af mine seje veninder har kæmpet den. De passede hverken ind i folkeskolen eller specialskolerne, så de blev nødsaget til at stoppe i skolen og stod i et dilemma mellem deres helbred og pligten og lysten til at gå i skole. Da mange kommuner for et par år siden valgte at fjerne specialtilbud på skolerne, valgte de også at fjerne muligheder og tryghed for en masse unge. Det er ikke der, pengene skal spares. Vi må acceptere, at den almindelige folkeskole ikke er for alle, og det burde ikke ses som den eneste mulighed.

Så til dem, der står i en kamp, de ikke kan lade stå tilbage i 2023, bliv ved med at kæmpe i 2024, for du fortjener at blive hørt.

(Alma)

2023 har været det år for os og mange af vores venner, hvor vi har kunne mærke, hvordan livet pludselig også kan føles. Vi skal navigere i vores følelser, og hvad der er blevet smidt imod os af usikkerheder i verden.

Især i sommer var badeturene for mig, ikke kun spring fra badebroen, men også springet ud i usikkerheder, når jeg fjernede håndklædet fra kroppen. Kropsidealer er omkring os, som vandet i havet, og mange bliver langsomt trukket ned og ender med at drukne i utilfredsheder og sammenligninger. Til alle dem der sidder med et nytårsforsæt, der skal være med til at forberede dem mod sommer og badetøj og den perfekte sommerkrop. Jeg lover, at du ikke er den eneste, og at det er et tabu, som skal brydes ved mere anerkendelse af, hvordan kroppen i virkeligheden ser ud.

(Siria)

Tabuer er de ting, vi ikke tør eller vil snakke om. Og at have det dårligt i en periode, er et stort tabu for mange. Der er unge mennesker, der mistrives med depression, anoreksi, dyb kærestesorg, selvhad, selvskade, præstationsangst og unge, der oplever vold og voldtægt osv. Men det er svært at begribe, for det er ikke noget, vi lærer om i skolen, derhjemme eller på de sociale medier. Livet giver os skrammer, men det kan ikke hele, hvis vi ikke forstår, hvad der sker. Og uden forståelse for livets bølger af tilværelse, og de store følelsesmæssige kontraster mellem lykke og ulykke, ved vi ikke, hvordan vi skal reagere på de her ting. Politikere, forældre og skoler, hjælp os med at snakke åbent om, hvordan det rent faktisk er at være menneske, et helt menneske med alle nuancerne. For hvis vi vender hovedet den anden vej, lever vi så overhovedet med hinanden eller bare ved siden af hinanden?

(Alma)

Vores generation bliver fyldt op med dommedagsprofetier: for meget skærm, dårligt klima, nyopståede krige, nyheder, corona, ungdommens mistrivsel, skærpede adgangskrav til studier osv.

Det er et stormvejr at være i, især imens stormen raser i en selv, men når jeg mødes lørdag aften med yoghurtis og venner, så stilner stormen, og lyden af latter fylder mine ører i stedet. Jeg er glad for, at vi i Generation Z, trods stor diversitet, er gode til at finde venskaber på kryds og tværs. Det er ikke rosenrødt, og der er stadig meget at arbejde med, men vi har en generel stor rummelighed over for hinanden, når det kommer til b.la. identitet, seksualitet og etnicitet, som vi skal holde fast i.

Jeg glædes over, at vi har sammenhold, stor nysgerrighed og viden om natur, kultur, at vi er omstillingsparate, og at mange hver dag tager bevidste valg for at forbedre verdens tilstand. På den måde er vi ikke bare fremtiden, men også løsningen.

(Siria)

Derfor giver jeg min sidste tanke til alle unge over hele Danmark. Vi er bare os, og kommer alle til at opleve de helt store højder i livet og også en masse udfordringer, hvor livet føles som en tackling. Men lige meget hvad folk eller samfundet siger, så vær ikke bange for at lave fejl, for du lever og lærer af dem. Så søg ly i fællesskaberne, hvis der er bølger i livet eller verden, der ser og føles for store, så bare bliv ved med at svømme. For landet er et sted derude i fremtiden…