Fortsæt til indhold

Landmænd på skolebænken - få styr på præcisionen i landbruget

Djursland Landboforening udbyder lige nu kursus i Cropmanager, programmet til præcisionslandbrug.

Samfund
sra

Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening arrangerer onsdag 24. januar kursus i Cropmanager, som er dit program til præcisionsjordbrug. Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Kursus udbydes i samarbejde med Carl Aggerbo fra Seges og finder sted på Landbocenteret, Føllevej 5, 8410 Rønde.

Cropmanager er et markstyringsværktøj med funktioner til beslutningsstøtte, analyse af markdriften samt værktøjer til præcisionsjordbrug inklusiv udarbejdelse af tildelingskort. Programmet virker både på computer, tablet og smartphone.

På dette kursus får du tips og råd til den optimale udnyttelse af programmerne. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig mødet og medbringe din bærbar eller tablet samt dit login til landmand.dk.

Kurset er gratis for medlemmer, mens der er betaling for ikke-medlemmer.

Tilmelding senest 23. januar på 87 91 20 00 eller via landboforening.dk.