Fortsæt til indhold

Trygge penge til ældre og redningsveste

Samfund

Har man en god ide til et projekt eller en aktivitet, der kan bidrage til mere tryghed i Danmark, kan man ansøge TrygFonden om midler. Det har mange benyttet sig af i efteråret.

Blandt andet Randers Kommune, der til ”Cykelglæde og aktivt ældreliv” modtager 80.000 kr., da et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde.

Desuden modtager tre andre projekter i Randers donationer. Det gælder Nørhald Travalje Forening i Randers, der til ”Redningsveste” modtager 18.340 kr., Bjerregrav Sportsfiskerklub i Randers, der modtager 14.550 kr. til ”Redningsveste og nødblus” og Randers Fjords Jagt- og Fiskeriforening, der modtager 12.560 kr. til ”Redningsveste”.

Næste frist for ansøgning om midler hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Midtjylland er 1. marts.