Gær kunne hjælpe dig med at holde varmen

Overskudsvarmen fra gærfabrikken i Grenaa kan bruges. Varmeværket i byen vil vildt gerne have den, og det vil give billigere fjernvarme for forbrugerne.

En gunstig situation for alle, men det bliver ved snakken, fordi en ny regel spænder ben for projektet. Det oplyser varmeværkets direktør, Søren Gertsen.

»Det virker altså tåbeligt, når alle parter her lokalt gerne vil projektet,« siger han til TV2 Østjylland.

Varmeværkets nærmeste nabo er De Danske Gærfabrikker, som laver al den gær, vi kender fra supermarkedernes kølediske.

Gæren bliver kølet ned under produktionen, og det er det afkølingsvand, som gærfabrikken gerne vil give til varmeværket.

»Vi kan spare en halv million kroner om året og samtidig levere overskudsvarme, som i dag bliver sendt op i luften,« siger fabrikschef Gert Fogh fra De Danske Gærfabrikker.

Prisloft

Et stort flertal i Folketinget har flere gange støttet, at der skal mere overskudsvarme fra industrien ud i varmerørene hos forbrugerne.

Dog har samme flertal lavet et såkaldt prisloft, så varmen ikke må blive dyrere end andre vedvarende energikilder – for eksempel solceller eller vindmøller.

Prisloftet skal sikre forbrugerne den billigst mulige grønne varme, men loven er skudt helt ved siden af, mener de i Grenaa.

»Overskudsvarmen fra gærfabrikken vil i sidste ende gøre fjernvarmen billigere for forbrugerne, og derfor virker prisloftet stik imod intentionen,« siger varmeværkets direktør Søren Gertsen.

Det synspunkt bliver bakket op af en professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet.

»Vi har et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarme i Danmark nu, og det bliver kun større i fremtiden med fx flere datacentre, som også producerer overskudsvarme, som kunne bruges som fjernvarme,« siger professor Henrik Lund.

Halvdelen fra overskudsvarme

Han vurderer, at godt halvdelen af Danmarks fjernvarme reelt kunne komme fra overskudsvarme. I dag er det kun 3,5 procent, viser tal, som brancheforeningen Dansk Fjernvarme bruger.

Han forklarer, at prisloftet også er indført for at beskytte mod såkaldt falsk overskudsvarme. Fordi der ikke er afgifter på overskudsvarme fra industrien, mens der er afgifter på varmeværkets produktion, så frygter myndighederne, at nogle virksomheder alene ville producere ting og skabe overskudsvarme for at undgå afgifter.

»Men mig bekendt har der aldrig været et eksempel på det, og på den måde bekæmper prisloftet et problem, som ikke findes. Samtidig forhindrer det nogle steder brugen af overskudsvarme, som reelt kunne gøre det billigere og mere grønt for forbrugerne at få fjernvarme,« siger Henrik Lund.

»Skal udnyttes«

Klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M), har ikke haft tid til at lade sig interviewe, men han har sendt et skriftligt svar.

»Den attraktive overskudsvarme skal selvfølgelig udnyttes, og vi skal se på, om prisloftet spænder ben. Men der er en balance, hvor vi skal sikre, at forbrugerne ikke betaler unødigt meget for deres varme,« skriver han og uddyber:

»Kan vi så flytte på stolper? Ja, selvfølgelig, hvis der er gode argumenter, og dem lytter jeg gerne til. Mit ministerie er derfor gået i dialog med branchen for at få uddybet, hvilke barrierer og løsninger branchen ser,« skriver Lars Aagaard.

I Grenaa håber varmeværket dog, at der sker noget så hurtigt som muligt, så de kan komme i gang med at få overskudsvarme fra gærfabrikken.

»Jeg håber, man fjerner prisloftet totalt. Så vil man se, at der vil komme mange projekter med overskudsvarme. Det synes jeg, miljøet fortjener,« siger varmeværkets direktør Søren Gertsen.

Fire projekter

Ifølge Dansk Fjernvarme er der lige nu fire konkrete projekter i Østjylland, hvor prisloftet har sat en foreløbig stopper for at udnytte overskudsvarme.

Flere aktører ønsker, at prisloftet helt bliver fjernet - blandt andet Dansk Industri.

»Det forhindrer en række projekter med overskudsvarme over hele landet lige nu,« siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri og uddyber:

»Forbrugerne er ikke særligt beskyttet af det her prisloft, for allerede i dag findes der regler om, at det skal være samfundsmæssigt forsvarligt at lave sådan et projekt.«