Fortsæt til indhold

Her er de nominerede til Årets Ildsjæl og Årets Initiativ

Samfund

Det bliver 22. januar

Landdistriktsudvalget ønsker at skabe opmærksomhed om de positive eksempler i kommunens landsbyer og landdistrikter ved at uddele to årlige priser. Priserne anerkender de ildsjæle og initiativer, som har understøttet en positiv udvikling i Randers Kommunes landsbyer og landdistrikter. Ud over ”Årets Ildsjæl 2023” uddeles også en pris til ”Årets Initiativ 2023”.

Landdistriktsudvalget vælger ud fra de nominerede de endelige vindere. Vinderne kåres af udvalget ved Landdistriktskonferencen d. 22. januar 2024 i Træningshuset i Asferg.

Alle kan nominere kandidater via en formular på Randers Kommunes hjemmeside. Muligheden for at nominere har været annonceret i landdistriktsnyhedsbrevet og sammen med annoncering for Landdistriktskonferencen.

Nomineringerne til de to priser er vedhæftet som bilag.

På udvalgets møde vil der blive foretaget en afstemning, hvor hvert udvalgsmedlem via en stemmeseddel udpeger en 1. plads, en 2. plads og en 3. plads for hver af de to priser. Forvaltningen vil umiddelbart herefter omregne placeringerne til en samlet score.

Økonomi

Vinderen af ”Årets Ildsjæl 2023” honoreres med 10.000 kr. og vinderen af ”Årets Initiativ 2023” honoreres med 25.000 kr. Priserne foreslås, ligesom tidligere år, finansieret af Landdistriktspuljen.