Stormen Pia kan få konsekvenser for turistsæsonen i Ebeltoft

Stormen Pia ramte den østjyske kyst 21. december og med den fulgte massive oversvømmelser dagen efter. Det gik hårdt ud over havneanlægget i Skudehavnen i Ebeltoft.

»De moler, der skulle beskytte vores broer, var i for dårlig stand, så der skete store skader,« fortæller næstformand for lystbådehavnens bestyrelse, Michael Kastrup.

»Vi var mange på havnen 22. december, der så broerne under vand. Molerne var helt overskyllede, og bølgerne i bassinet var så kraftige, at mange broer og pæle simpelthen blev løftet. De svømmede nærmest som flydebroer. Nu står vi med dele af et anlæg, der er helt smadret eller skævvredet. Mange krydsvanger er bristet, nokker er løse, og der hersker en generel usikkerhed om, hvordan de broer, der blev løftet med pæle, har sat sig efterfølgende.«

Han har sammen med sin bestyrelse gennem flere år forsøgt at få Syddjurs Kommune til at udbedre og måske endda helt udskifte molerne, som kommunen ejer, men intet er sket.

»Efter stormen Malik for præcis to år siden kunne vi godt se, at det kunne ende helt galt, når der kom en lignende storm. Hele Danmark så også, hvor galt det gik flere steder i landet under stormfloden i efteråret, så nogle burde have tænkt sig om noget før og sat gang i at forbedre molerne. Om ikke andet, så i hvert fald have sat penge af til det.«

Med nogle mener han politikerne i Syddjurs.

»Vi har haft en god dialog med embedsværket, men efter den her omgang har vi skruet op for retorikken. Der skal ske noget, og det skal ske nu, og det er ikke nok at lappe huller. Molen skal forhøjes.«

13,7 millioner

VisitDenmark har regnet på, hvor meget omsætning Ebeltoft fik af de godt 8000 gæstesejlere og autocampere, der besøgte Skudehavnen i 2022. Tallet lyder på 13,7 millioner kroner. Det er jo da også en slat, og Michael kastrup mener derfor, at det i sig selv er et argument for, at kommunen bør få hænderne op af lommen og forbedre molerne, så havnen og ikke mindst byen ikke går glip af indtægter denne sommer.

»Det giver ikke mening at sætte broerne i stand, hvis molen ikke i det mindste repareres, for vi risikerer jo så en gentagelse næste gang, der kommer en storm. Men hvis broerne ikke bliver ordnet, så går vi glip af indtægter som både by og havn denne sommer, og det er klart, at for Skudehavnen kan det få store økonomiske konsekvenser.«

Han forklarer, at de følgeskader, der er på broanlægget, gør det usikkert, om havnen kan tilbyde de faste bådpladsejere at få bådene i havnen til foråret.

»Men hvis vi ikke får ryddet pladsen, hvor bådene står, så kan vi ikke opretholde camperforretningen. Jeg har et håb om, at vi kan gøre rigtig meget, så vi kan modtage gæstesejlere, men man kan have nogle bekymringer om anlægget, efter at pælene løftede sig, er robust nok til at havnen kan være fyldt op.«

Alfa omega er det dog, at molerne udbedres, men det ser ud til, at Skudehavnen kommer til at vente lang tid med at få det, som de ønsker sig, hvis man tyder kommunens svar, som du kan læse her:

En 20-års hændelse

Oversvømmelserne i Ebeltoft og hele kyststrækningen fra Odder til nord for Grenaa er af Naturskaderådet blevet kategoriseret som stormflod. Det kræver, at det er en 20-årshændelse.

Hvordan kan I fra Skudehavnen kræve, at kommunen skulle have forudset dette, hvis det kun er noget, der sker hvert 20. år?

»Jamen, det er rigtigt, men vi har været i dialog med kommunen om det her i hvert fald et par år nu, og ikke mindst efter stormen Malik, og vi har hele tiden peget på, at det ikke kunne vente meget længere.«

I oktober 2022 lavede det rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS en rapport om tilstanden på kystnære arealer i kommunen. Her påpegede NIRAS, at moleanlægget ved Skudehavnen trængte til en opgradering.

Der stod blandt andet:

»Generelt er der flere lunker (uønsket fordybning, red.) på molens yder- og inderside. Der ligger mange mindre dæksten som er i risiko for at blive flyttet af bølger, særligt ved stormvejr. Stenkastningens topkote ser ud til at falde på den sidste del af molehovedet, hvilket giver øget risiko for overtopping, som vil generere bølgeuro i havnebassinet. Det anbefales, at der generelt på hele strækningen påfyldes med dæksten, der er større end de nuværende.«

NIRAS pegede dog på, at forbedringerne senest skulle ske i 2025.

»Altså, det er jo snart, men vi har hele tiden erklæret os uenig i den tidsramme. Hvis kommunen havde lyttet til os, så var det sket før, og vi kunne have undgået den her situation.«