Fortsæt til indhold

Der var alligevel stormflod på Djursland

Naturskaderådet har udvidet listen over stormflodsramte områder efter stormen Pia. Nu er Djursland med, og det er gode nyheder for dem, der fik skader efter oversvømmelserne - i hvert fald nogle af dem

Samfund

Efter stormen Pia 21. og 22. december bragte massive oversvømmelser med sig langs kysterne på Djursland, vurderede Naturskaderådet i første omgang, at der ikke var tale om Stormflod på halvøen.

Fredag 5. januar, 14 dage efter hændelsen, har rådet nu udvidet området, så det også dækker strækningen fra Studstrupværket ved Aarhus til Fornæs Fyr nord for Grenå.

Det er overordentligt gode nyheder for de mange, der fik ejendomme oversvømmet, fordi de derfor nu kan søge om erstatning fra stormflodsordningen.

Langs med Fiskerihavnen blev flere restauranter og virksomheder ramt af vandmasserne, og også i de to andre havne, Industrihavnen og Fregathavnen løb vandet over kanten.

I Grenaa steg vandet også, i følge den Kystdirektoratets officielle målestation til 159 cm over normal vandstand, som betød at virksomheder, huse og gader tog vand ind. Det skete de sædvanlige steder i Grenaa - ved Fiskerikajen og i gaderne Strandgade, Søgade og Åboulevarden.

Broen i Ebeltoft Skudehavn ligner noget fra Hurlumhejhuset i Tivoli. De store skader skyldes for en stor del mangefuld vedligeholdelse af de kommunale moler. Desværre ser det ikke ud til, at Skudehavnen kan få glæde af erstatningsordningen, da netop bådebroer og lignende er undtaget. Foto: Anne Frank Henriksen

20-års hændelse

For at noget kan defineres som en stormflod, skal det kategoriseres som en 20-års hændelse. Altså noget, som statistisk kun sker hvert 20. år.

Den vurdering beror på de såkaldte højvandsstatistikker, som Kystdirektoratet laver cirka hver femte år. Den sidste er fra 2017.

I Ebeltoft er der ingen officiel vandmåler, men det er der i Grenaa og Aarhus. I Aarhus siger statistikken, at vandet skal stige 150 centimeter for at være en 20-års hændelse, og derfor kom Aarhus med på listen over stormflodsramte i første omgang.

I Grenaa skal vandet stige med 160 centimeter, men efter Pia steg det altså ’kun’ 159. I princippet betyder det, at Grenaa var sølle 1 centimeter fra at komme med på stormflodslisten i første omgang.

Ved Fiskerikajen stod vandet højt fredag morgen. Kajkanten var ikke at se. Foto: Søren Andersen
Det er dejligt at bo tæt ved åen i Grenaa - men knap så dejligt, når vandet stiger. Så må der pumpes. Foto: Søren Andersen

Men nu har Naturskaderådet altså så alligevel vurderet, at der var tale om en stormflod langs Djurslands kyster, i hvert fald op til Fornæs.

I en pressemeddelelse giver de følgende forklaring på tilføjelsen:

»Baggrunden for udvidelsen af stormflodsområdet er yderligere oplysninger i forhold til dem, som lå til grund for Naturskaderådets oprindelige afgørelse.

Det gælder henvendelser fra ramte borgere, supplerende vandstandsdata, vurdering af højdeforhold samt en kystteknisk vurdering af vandstandsforhold langs kysterne. Disse yderligere oplysninger indebærer således, at de nu tilføjede områder også har oplevet vandstande, som overgår en 20-års hændelse.«

Naturskaderådets afgørelse betyder, at også de skaderamte i /de tilføjede områder har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af den forhøjede vandstand.

Du skal opfylde en række krav, før du kan få erstatning fra stormflodsordningen.

Det beskadigede skal være brandforsikret, og skaden må ikke være dækket af en anden forsikring.

Skaden skal være anmeldt i Naturskadebasen senest to måneder efter, der blev erklæret stormflod. Du kan selv anmelde din skade i Naturskadebasen, eller dit forsikringsselskab kan gøre det for dig. En eventuel ansøgning om erstatning skal ske senest 5. marts 2024.