Fortsæt til indhold

Trebandecarambole: Fra 8-0 til 4-4 og blot enkelt point

Skuffende udbytte i to kampe i hovedstaden for randrusiansk billardklub.

Samfund
kijo

Da Randers Billard Klub af 1958 i første runde i elitedivisionen i trebandecarambole i efteråret fik besøg af Grøndal fra København og Albertslund, blev det til to sikre sejr til Randers-kvartetten henholdsvis 6-2 og 8-0.

Da randrusianerne i første runde i det nye år drog til hovedstaden, forventede man trods fraværet af Thomas Andersen to Randers-sejre, men...

Det burde være løgn, men de 8-0 over Albertslund blev til 4-4, mens de 6-2 mod Grøndal blev ændret til 2-6 på de københavnske borde.

Veteranen Tonny Carlsen stod for to af de tre Randers-sejre, mens Kim Mortensen sikrede 4-4 mod Albertslund. Mod Grøndal-veteranen Hans Laursen havde Tonny styr på ballerne og begivenhederne og vandt 50-21 i blot 24 indgange og dermed et flot snit på 2.083.