Jordskredsdramaet: Se billederne med et års mellemrum

Lad være med at fylde alt for meget jord på det samme sted. Jævn ud og lad jorden sætte sig, før der kommes mere på. For der dannes lufthuller i jorden, og her kan vandet finde vej og dermed gøre leret på bakken flydende.

Lerbakken ved Ølst har et naturligt balancepunkt, og hvis man læsser for meget jord på, så det overskrider den naturlige højde, som bakken fik helt tilbage i istiden, så har du balladen.

Det er skrevet på jævnt dansk, hvad der står i en rapport fra 2018. Rapporten er bestilt af Nordic Waste, og her slår geologerne fra 4AP-Geoteknik A/S blandt andet fast:

»Leret vil sætte sig moderat i forbindelse med en genbelastning, indtil der er opnået en ligevægt i forhold til den belastning, leret tidligere har oplevet. Der foreslås på denne baggrund en tilfyldning, der nogenlunde skal ramme det oprindelige terrænniveau (spændingsneutral). Der tilfyldes i øvrigt jævnt på området, hvor det også tilstræbes at ’modellere’ området med fremtidige stabile anlæg.«

Her tilføjer vi lige tallene fra Nordic Waste, der rapporterede, hvor meget jord, der er kørt op på bakken:

I 2019 blev det til 172.389 kubikmeter, mens tallet voksede til 219.000 kubikmeter i 2020. I 2021 er der noteret 578.370 kubikmeter, og i 2022 landede hele 615.434 kubikmeter på bakken. Vi kender ikke tallet for 2023, men alle gætter på, at tallet i hvert fald ikke er mindre end i 2021.

Det er også værd at bemærke, at jordtilførslerne vokser markant, efter forretningsmanden Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre træder ind i ejerskabet bag Nordic Waste.

Og flere tidligere ansatte og naboer fortæller, at man kørte jord på, stort set indtil jordskreddet kom for fuld kraft i december 2023.

Som sæbe på en bakke

Kort fortalt sker der det samme som, hvis du leger med sæben i badekarret.

Du kan godt få sæben til at holde balancen på den lidt våde kant, hvis du prøver til. Men hvis du samtidig sprøjter en smule vand på og hælder shampoo ovenpå, så vil sæben uundgåeligt smutte ned i badevandet.

Det står stadig uklart, hvorfor Nordic Waste fortsatte - og fik lov til - at hælde jord på de samme steder og ikke holdt pauser eller lavede andre tiltag for at få jorden til at sætte sig.

Den mest indlysende årsag kender de fleste.

Penge.

Desto mere forurenet jord du kan hælde i, desto flere penge.

Og det er ikke nemt at finde ud af, hvad cheferne hos Nordic Waste egentlig foretog sig for at sikre sig, at bakken ikke blev til sæben i badekarret. For Nordic Waste vil ikke udtale sig.

Men der tegner sig et tydeligt billede af, at ingen stoppede jordtilførslerne, selvom alle burde være advaret af mindst fire rapporter bestilt af Nordic Waste selv.

Glider rigmanden i sæben?

Hvordan en garvet købmandstype som Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart overhovedet kan finde på at købe sig ind i Nordic Waste sammen med sine døtre i 2018, er her bagefter ret uforståeligt, hvis man altså tror på mandens forklaringer om, at han skam er miljøbevidst.

Og hvorfor han ikke stoppede jordtilførslerne i tide, er endnu mere påfaldende, hvis man kender lidt til mandens sædvanlige forretningsmetoder.

Torben Østergaard-Nielsen er god for 41,9 milliarder kroner vurderede Økonomisk Ugebrev i 2023.

Og landets sjetterigeste mand er kendt som en finansmand, der kun køber firmaer, som han har sat sig grundigt ind i.

Har han kendt til de fire rapporter, der er udarbejdet af Nordic Waste selv?

Rapporter, der ifølge TV2s artikler advarede om det kommende jordskred.

Det er svært at tro, at en så tilsyneladende velforberedt forretningsmand ikke kendte til historien om lersæben på bakken.

Ifølge DR tegner der sig et billede af en mand, der gerne overtrumfer sine medarbejderes beslutninger, hvis det viser sig, at han ikke er enig i dem.

Og selvom hans to døtre formelt har overtaget ledelsen af USTC-koncernen, som hans flagskib hedder, så bestemmer Torben Østergaard-Nielsen stadig, fortælles det i flere artikler fra DR.

Torben Østergaard-Nielsen og Nordic Waste er ikke vendt tilbage inden avisens deadline.

Regningen kommer

Randers Kommune og Miljøstyrelsen kæmper videre for at undgå en miljøkatastrofe i Alling Å og for at undgå, at landsbyen Ølst oversvømmes af jord.

Og indtil videre er det uvist om kommunens nuværende regning på godt 84 millioner kroner nogensinde bliver betalt af andre end skatteborgerne.

Miljøstyrelsen har overtaget regningerne i den kommende tid. Men det varer kun til, at en miljøkatastrofe er undgået. Derefter står Randers Kommune igen med ansvaret - og regningerne. Hvis ikke staten træder til.

Alt tyder på, at oprydningen tager mindst to år. Og mon ikke det bliver til mere end fem år, som flere eksperter peger på.

Men et er sikkert. Regningen kommer. Lige så hurtigt som glat sæbe glider på en bakke.