Jordskreddet på sæbebakken blev beskrevet for alle i 2018
Jordskreddet skete, fordi der blev hældt tæt på to millioner kubikmeter jord på lergraven ved Ølst på syv år. Det gik for stærkt, og der blev fyldt for meget på de samme steder, uden at jorden fik tid til at sætte sig.
»Det er skræmmende og mere overvældende, end billederne kan vise det,« ordene stammer fra Kenneth Stoll-Demant, der har taget dronebilleder af lergraven ved Ølst for Din Avis.
Kig godt på billederne på både denne side og side 18 og 19, hvis du vil forstå, hvad der egentlig skete, da jordskreddet tog fart før jul i 2023.
To af billederne er taget med et års mellemrum. Dengang i februar 2023 var det ikke offentligt kendt, at jordskreddet allerede var i fuld gang under overfladen.
Geologer og eksperter har i flere rapporter efterfølgende afdækket, hvordan skreddet med al sandsynlighed allerede startede i 2021, måske endda før.
Aktindsigter fra utallige medier, herunder også Din Avis, viser, at både Nordic Waste og Randers Kommune burde være fuldt oplyst om faren ved at lægge for meget jord på de samme steder på en bakke bestående af plastisk ler.
Rapport advarer i 2018
Din Avis har gennemlæst et utal af rapporter, og især én rapport fra 4AP-Geoteknik A/S fra 2018 siger det, som mange har tænkt længe.
Både Nordic Waste og Randers Kommune burde have opfattet allerede i 2018, at man ikke bare klasker tonsvis af jord ovenpå en bakke, der består af plastisk ler. Det tyder vores indsamlede viden på.
4AP-Geoteknik A/S rapporten i 2018 var betalt af Nordic Waste. Både Nordic Waste, Region Midtjylland og Randers Kommune kender dens eksistens.
Rapporten er lavet før, der blev givet den famøse miljøtilladelse og en dispensation for råstoflovens paragraf 52.
Altså før kommunens ja til, at der måtte placeres jord på bakken. Da de tilladelser blev givet, forsvandt størstedelen af regionens muligheder for at hjælpe kommunen eller føre tilsyn med lergraven i Ølst.
Din Avis har gennemgået størstedelen af Region Midtjyllands korrespondance med Nordic Waste og Randers Kommune igennem årene, og her ses det tydeligt, at det var regionens medarbejder, der måtte minde kommunen om, at der skulle udarbejdes tilladelser, og at Nordic Waste altså formelt skulle søge om at bruge lergraven til jorddeponi i større omfang end i begyndelsen.
Regionens ansatte måtte også lige minde Nordic Waste om, at de skulle begynde at rapportere, hvor meget jord der blev kørt på bakken i Ølst.
Ler med hældning
Idéen med at placere jord ovenpå ler er jo i sig selv udmærket. For så kan forureningen jo ikke trænge ned til grundvandet.
Men det er, som om Randers Kommune glemte, at leret ligger på en BAKKE, der har en hældning.
Da miljøgodkendelserne blev givet til Nordic Waste, var kommunens fokus udelukkende, at jorden skulle overholde miljøtilladelserne.
Ud fra alt det materiale, som Din Avis har gennemgået og har fået lov til at se, så er der ikke meget fokus på, hvordan jorden skulle deponeres eller placeres på bakken.
Din Avis har sendt flere spørgsmål skriftligt til Randers Kommune, som ikke er vendt tilbage inden avisens deadline.
Advarsel uden virkning
Niels Erik Nielsen har arbejdet i lergraven i over 20 år, da det hed Fibo. Han har over 45 års erfaring med at arbejde med plastisk ler. Han ringede og advarede en kommunal medarbejder i august 2023.
På det tidspunkt havde utallige naboer og tre byrådsmedlemmer spurgt bekymret til forurenet jord og vand i Alling Å og faren for et jordskred.
»Jeg spurgte ham, om de vidste, hvad der var gang i derude,« siger Niels Erik Nielsen, der fortalte den kommunale medarbejder om faren for et jordskred.
»Det bliver den største miljøkatastrofe i Randers Kommunes historie,« sagde han i telefonen. Men det havde ingen effekt.
Det er en ingeniør fra kommunen, der udførte tilsynene. Og hvad ved en ingeniør om geologi?
Heller ikke, da de bliver advaret af en mand, der kender alt til lergraven, kunne Randers Kommune åbenbart handle på det.
Var det med vilje?
Det har Peter Pagh tidligere forklaret i Din Avis. Han er professor og dr.jur. på Københavns Universitet med speciale i miljøret.
»Det eneste, kommunen kan gøre, når de får den slags henvendelser, er at prøve at undersøge sagen nærmere. Og hvis henvendelsen virker velbegrundet, så kan de vælge at sige, det gør vi noget ved. Det vil være relativt usædvanligt, at der sidder nogen i forvaltningen, som har sådan et specialkendskab om ler. Og så vil udgangspunktet være, hvad eksperter, der har kendskab til plastisk ler, kan berette. Hvad siger de? Og hvad har firmaets rådgivere sagt?«
Men selvom kommunen havde stillet de rigtige spørgsmål til virksomheden, så lader det til, at Nordic Wastes chefer ikke havde forstået deres egen rapport fra 2018, der var udarbejdet af 4AP-Geoteknik A/S. Eller tre andre rapporter, som ifølge TV2 også advarede om faren for jordskred.
Om det var med vilje, eller af andre årsager, det ved vi ikke endnu med sikkerhed.