Fortsæt til indhold

Foredrag: Arvegods – giv visdom videre

Samfund
mw

Tidligere sognepræst, sygehuspræst og forfatter Preben Kok ønsker med foredraget ’Arvegods – giv visdom videre’ at gøre opmærksom på, hvad vi i nutiden går glip af, som for bare få år siden var alment gældende, og som kan være særdeles værdifuldt arvegods at give videre til de næste generationer.

Når et menneske i 2024 har levet i over 70 år, er det helt almindeligt at have samlet en masse nyttig viden, fortællinger og erfaring, som ofte har været givet videre i generationer. Det hele er blevet gjort tilgængeligt blandt andet gennem forældrene, familien, morgensangen, bibelhistorierne og bøgerne i skolen, den almene dannelse, kirkeklokkerne og den danske sangskat, - og er på den måde en slags arvegods.

Det har været til gavn i både vanskelige og lykkelige situationer og kan kaldes for almengyldige ledsagehistorier eller visdom.

Foredraget er tirsdag 20. februar klokken 19 i Sognehuset, Thorsø.