Peter fræser rundt i hele Østjylland: »Friheden er det vigtigste«

De drøner rundt på de østjyske veje.

De blå varevogne fra Vivild Belægning.

Nu skriver jeg ’de’, men det er rent faktisk ’den’.

For selvom den blå varevogn kan spottes både i Ebeltoft, Auning og Aarhus, så er Vivild Belægning rent faktisk et enkeltmandsfirma.

Det er der en altoverskyggende grund til.

Ejer Peter Poulsen har nemlig fra starten været fast besluttet på at være herre i eget hus.

Muld i blodet

Peter Poulsen driver Vivild Belægning fra sin gård i Vivild.

Her har han og hustruen Dorthe Poulsen boet siden 1987 – samme år de blev gift.

Det var ikke tilfældigt, at det lige var i Vivild de endte med at slå sig ned. Peter Poulsen er nemlig selv vokset op på en gård få kilometer derfra og Dorthe Poulsen er fra Allingåbro.

Som uddannet landmand og drev Peter Poulsen kvæg på gården i Vivild indtil 2001. De lange arbejdsdage – ca. 80 timer om ugen, blev dog for meget og han valgte at stoppe. Der skulle ske noget nyt.

»Jeg havde en gammel skolekammerat, der havde Vivild Belægningsservice. Han spurgte, om det var noget for mig.«

Gennem 10 år arbejdede de to skolekammerater sammen.

»I 2011 stoppede han på grund af dårlig ryg, og synes jeg, at jeg skulle prøve at give det et skud. Jeg ville så bare være et enmandsfirma. Det gamle firma lå et par kilometer væk og der kunne jeg egentlig godt overtage bygningerne, men jeg havde jo alt jeg skulle bruge her på gården– masser af plads!«

Han har da heller aldrig overvejet et sekund at rykke væk fra Vivild.

»Hvorfor? Det er jo her, jeg er både født og opvokset og føler mig godt tilpas. Vi ligger jo sådan set lige midt i det hele – mellem Randers, Grenaa og Aarrhus, så vi ligger rigtig godt.«

Enmandshær

Vivild belægning laver alt lige fra indkørsler, terrasser, stier – al slags belægning.

Telefonen ringer et par gange i løbet af interviewet – der er nok at se til i firmaet. Vivild Belægning har kunder over hele Østjylland, men selvom ordrebogen er fuld, har Peter Poulsen aldrig overvejet at udvide biksen.

»Det passer mig rigtig fint at arbejde alene. Det har jeg gjort siden 2011. Så kan jeg selv bestemme arbejdsgangen; tage en lørdag eller søndag og holde fri en tirsdag, hvis det er sådan det passer. Det er rart ikke være afhængig af, at det hedder 8-16 hver dag.«

Nogle projekter er dog for stor en mundfuld til, at han kan klare dem helt alene. For nylig havde han et projekt på 500 kvm. i Ebeltoft, og der hyrede han folk ind.

Selvom han har sin hustru til at tage sig af regnskaberne og ”alt det digitale,” så gør Vivild Belægning ikke meget ud af at markedsføre sig selv. Langt de fleste kunder ringer selv, fordi de har hørt om dem fra en ven eller et familiemedlem.

»Det er forhåbentlig bare et tegn på, at du leverer noget ordentligt. Det er i hvert fald det, vi hører,« indskyder Dorthe Poulsen, der arbejder i pladsanvisning i skole/dagtilbudsafdelingen i Norddjurs Kommune.

Arven fra køerne

Selvom Dorthe Poulsens rolle i Vivild Belægning på mange måder ”bare” er en hobby, så kendetegner det godt parrets hverdag. De hjælper hinanden og nyder friheden i de jobs de har.

Især for Peter Poulsen er det noget, der betyder rigtig meget.

»Det er virkelig rart. Jeg havde en mand ansat, dengang jeg havde køer. Han kunne tage hjem, når der ikke var mere arbejde og det var aldrig fra 8-16. Det var den der frihed, jeg godt kunne lide ved det arbejde. I en større virksomhed havde det nok været svært, og det er noget af det jeg godt kan lide ved det, jeg laver nu. Jeg er herre i eget hus.«

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

»At være ude i det fri. Det har jeg altid været vant til også førhen. Jeg går godt nok og brokker mig lidt over vejret lige nu, men jeg vil hellere gå ude i det fri end at gå indenfor.«

Selvom han er gået fra en 80 timers arbejdsuge som landmand til omkring de 40 den dag i dag, så kan arbejdet nogle gange vokse ham over ørene så at sige.

»Argh, man kan godt føle sig lidt presset nogle gange, når telefonen ringer hele tiden og så kommer jeg lige til at sige ja til endnu en kunde, men hvis vi kommer lidt bagud, så er det sådan det er. Jeg har en tommelfingerregel, der hedder, at jeg gerne vil have afsluttet et projekt, før jeg starter et nyt.«

Kroppen sparker igen

Selvom han nyder friheden i sit job, så ved Peter Poulsen også, at det ikke kan vare evigt. Han fylder 62 år i 2024, og derfor er han også begyndt at gøre sig tanker om fremtiden.

»Indenfor en 5-7 år er jeg formentlig holdt. Jeg er ved at være oppe i årene, men så længe jeg kan holde til det, bliver jeg ved. Der bliver jo ved med at være noget at lave.«

Sporene efter et langt og fysisk krævende arbejdsliv er da også så småt begyndt at sætte sig, indrømmer han.

»Det er noget, man kan mærke på kroppen. Det går ikke ligeså stærkt som det gjorde i 2001, hvor jeg gik ned fra 80-40 timer. Men nu begynder jeg at kunne mærke de 40 timer.«

Livet er dog også meget mere end arbejde for Peter og Dorthe Poulsen.

Parret har tre drenge på henholdsvis 34, 31 og 24 år, som alle mere eller mindre er flyttet tilbage til området.

»Der er også børnebørn, så der er brug for bedsteforældre,« siger Dorthe Poulsen med et smil.