Forkromede planer om forvandling af Tirstrup Hallen sat i stå

Idealerne var på plads og drømmene store, da Landsbyklyngen Østdjurs lancerede projekt Mødestedet, der med et budget på cirka 12 millioner kroner skulle forvandle den gamle brune 70’er hal i Tirstrup til et moderne mødested for klyngens fællesskab.

Realdania og Lokale og Anlægsfonden gav tilsagn om støtte, for de drømte om, at en vellykket forvandling af hallen kunne fungere som inspiration for andre landsbyklynger, der står med en halvtom, sløj hal.

Tirstrup Hallen skulle være deres bannerfører på ideen om at skabe bæredygtige, lokale fællesskaber i allerede eksisterende bygninger, men da det viste sig, hvad det rent faktisk kræver at forvandle en hal fra 70’erne, forblev drømme drømme og projektet er gået i stå.

For netop ambitionen om at bygge om fremfor at bygge nyt, har vist sig at være det, der spænder ben for, at de store, forkromede planer om Mødestedet Østdjurs kan blive til virkelighed.

Arbejdet med et mødested for Landsbyklyngen Østdjurs startede for flere år tilbage. Styregruppen består af få, men dedikerede ildsjæle, som hele tiden har troet på projektet og lagt ikke så få timer i arbejdet med det.

I august 2021 sagde Jørgen Brøgger fra styregruppen:

»Nogle vil måske tro, at det er urealistisk, men jeg tror helt sikkert, det kommer til at ske.«

I dag siger han:

»Mødestedet var efter min mening et alletiders projekt, og vi havde fra fonde og kommune i runde tal 12 millioner. De ville gerne vise, hvordan sådan en hal-forvandling kunne gøres, og derfor stillede de krav til udformningen. Der blev lavet et meget flot forslag, men nu har det vist sig, at det ikke kan lade sig gøre for de penge, vi har indsamlet.«

Hvis bare...

Hvis de flotte tegninger skal materialisere sig i virkeligheden, så ville styregruppen skulle skaffe minimum 8 millioner kroner mere.

»Det vurderer vi, at vi ikke kan. Derfor har vi nu meddelt fondene, at jo mindre, de vil smide flere penge i Mødestedet, så dropper vi at realisere det. Men vi siger også til dem, at vi håber, vi fortsat kan arbejde videre sammen med dem på at realisere et mindre projekt for de penge, vi har.«

At prisen er steget, har både noget med prisstigninger at gøre, men også de komplicerede krav, der er til byggeri i dag.

»Der var ikke de samme krav og regler i 70’erne, som der er i dag. Derfor er der faktisk ikke nogen, der tør tage ansvar for, at for eksempel de spær, der har båret hallen siden 1977, lever op til de krav, der er i dag. Det skal der regnes på, og omkostningerne til den slags er kolossale.«

Styregruppen forklarer, at den økonomiske konsekvens af, at man i bæredygtighedens navn skal holde sig inden for de samme kvadratmeter, også tilsyneladende har overrasket fondene.

»Hvis vi bare kunne bygge til, så ville det være nemmere, og så ville vi kunne få pengene til at nå langt, men det skal foregå inden for de eksisterende rammer. Det kan godt være, det er bæredygtigt, men det har vist sig at være en meget dyrere proces.«

Vi rådgiver gerne

At projektet de facto er gået i stå, bliver tydeligt, når man går ind på Realdanias hjemmeside, hvor der står, at ’byggeriet forventes færdigt i 2023’.

Og fondene er da også blevet overrasket over, hvor mange udfordringer, der har vist sig at være, hvis man vil ændre på en allerede eksisterende hal, som den i Tirstrup.

Projektchef i Realdania, Simon Harboe, forklarer:

»Vi har støttet projektet i Tirstrup, netop fordi der var tale om ikke at bygge nyt. Det er det, der skal til i dag i forhold til bæredygtighed og den grønne omstilling, og det, der ville give det nye mødested stor værdi som eksempel for andre, men det har i praksis vist sig at være et større benspænd, end vi regnede med.«

Der er udfordringer på mange niveauer, fortæller han. Et eksempel er, at hvis man rykker på gamle konstruktioner, så skal de efterfølgende leve op til det nye bygningsreglement, og det bliver meget tungt rent økonomisk.

»Lovgivningen er i høj grad bygget på at bygge nyt, men ikke til at transformere. Det er en generel problematik, som vil gælde for alle haller«

At projektet har vist sig at koste 20 millioner, og ikke de 12, som der er budget til, synes han egentlig ikke er dyrt.

»Der er andre landsbyklynger, som er lykkedes med at skaffe mange flere penge til mødesteds-projekter. For eksempel Molsværket. Men det er klart, det virker dyrt, hvis man ikke har pengene.«

Han afviser, at Realdania og Lokale og Anlægsfonden står klar med en check på de manglende otte millioner, men vil gerne være med til at kigge på, om et mindre projekt kan give mening at støtte for de to fonde.

»Fundamentet for, at vi støtter, er, at det skal have en eksempelværdi og en høj arkitektonisk værdi, noget som ikke er set før, så vi kommer ikke til at støtte landsbyklyngen Østdjurs, hvis projektet ender med kun at lave en lille smule om på hallen. Men nu må vi lave et møde og se, hvad der realistisk kan lade sig gøre. Vi lytter og vil gerne rådgive og sparre.«

Projektet har udover bidrag fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden fået rådgivning og økonomisk støtte fra Syddjurs Kommune.