Christian Budde filer på det hele: »Jeg er blevet lidt mere kynisk«
Efter to år som rådmand har Christian Budde fundet sin indre kyniker. Han får ikke stående ovation derhjemme.
»Jeg må nok konstatere, at jeg har filet lidt på den målsætning. Den illusion er nok lidt bristet. Mit arbejde fylder meget, og det er svært at tæmme.«
Inderst inde vidste han nok, at det ville ende sådan. At han ikke ville kunne holde det løfte, han gav sig selv og sin kone for to år siden. Løftet om, at han ikke skulle arbejde op mod 70 timer om ugen. Det er et blandt flere løfter, han har filet på.
Rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V) og jeg mødes samme tid og sted, som vi gjorde i december 2021. Klokken 9 på Café Åland i Jægergårdsgade. Vi bestiller cappuccinoer, også som dengang. Nogle har hapset vores bord, ellers er setuppet identisk.
I december 2021 var han endnu ikke startet som rådmand. Han beskrev sig selv som et tillidsfuldt og åbenhjertigt menneske. Manglen på parader var påfaldende.
»Jeg giver lidt mere af mig selv, end min kone synes, jeg skulle give. Det kan godt være, at jeg er blevet klogere, når vi snakker sammen om et eller fem år,« sagde han.
Dette er 2’eren. To år senere.
»Kynisk optimist«
Rådmandsjobbet har fået Christian Budde til at være mere forsigtig med, hvad han siger, og hvem han siger det til, og hvor han før var optimist, er han nu »en mere kynisk optimist.«
»Jeg har været nødt til at gøre mig selv hårdere, og det er både over for borgere og politiske kolleger. I udgangspunkt vil jeg gerne hjælpe mine kolleger, men jeg er også øverste chef for Venstre og rådmand for sundhed- og ældreområdet. Du kan ikke være i politik uden at have en kyniker indeni. Nogle gange skuffer man nogle mennesker, man gerne ville have hjulpet,« siger han til Din Avis Aarhus.
Rollen som hård hund falder ikke Christian Budde naturligt. En mental coach har hjulpet ham til at finde sin indre rottweiler, og den bliver ofte sluppet løs i oktober. Selv foretrækker Budde fodboldtermer over hundereferencer.
»Når der er budgetforhandlinger, bliver der tacklet i knæhøjde. Når man som mig hellere vil være en pleaser end tage konflikten, kan det godt nogle gange kræve, at man lige tager lidt ekstra luft ind. Men jeg kan ikke være i mit job, hvis jeg ikke en gang imellem kan lave en knastør tackling, hvor modstanderen siger av bagefter.«
Opioider, bromance
Christian Buddes politiske liv handler ikke kun om glidende tacklinger, og han virker til at være i fin form anno 2024. Han gentager flere gange, at han føler sig privilegeret over at være rådmand.
»Det har været to vildt spændende år, men også to år, hvor jeg har løbet så hurtig, jeg kan. Jeg har haft forskellige roller i politik, og nu føler jeg, at jeg sidder i førersædet. Jeg kan godt vågne op og være taknemlig for, at jeg er rådmand, og at en masse dygtige mennesker hjælper mig. Men den følelse, der fylder endnu mere er, at når jeg har det ansvar, er jeg eddermame også nødt til at gøre mig umage og være offensiv. Vi kan ikke lade stå til i forhold til de problemer, der er på sundhedsområdet,« siger han.
Der er nok problemer at tage sige af. Et stigende antal unge har et nikotin- eller opioidmisbrug (en »alarmerende dagsorden,« som Budde beskriver det). Ældre er ensomme og plejen af dem skældes ud, teenagere har ondt i psyken, voksne går ned med stress.
Som rådmand er Christian Budde blevet overrasket over, hvor meget den nationale dagsorden fylder.
»Det er der, vi virkelig kan flytte noget. At jeg selv kan sætte en dagsorden ind i en regering, kan gøre mig både stolt og begejstret. Men det er hele tiden en fin balance. Hvis jeg har en aftale med Tove ude i Sabro, skal hun ikke blive snydt, fordi der kommer en minister i en stor, sort bil,« siger han.
Apropos ministerbil fik Venstre for ikke længe siden en ny formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Han afløste Jakob Ellemann-Jensen, som Christian Budde var »enormt begejstret for.« Det bliver nok ikke til en politisk bromance med den nye kaptajn.
»Jakob var med til at skubbe mig ind på midtbanen i Venstre. Vi gav et kram, når vi mødte hinanden, og vi havde en rigtig god kemi og en tæt relation. Troels Lund Poulsen er et anderledes menneske. Han er mere professionel og kan virke en smule distanceret. Der er lidt mindre smalltalk. Jeg går ikke hen og krammer Troels, jeg giver ham hånden. Men jeg er overbevist om, at han er den rigtige politiske leder for Venstre« siger Christian Budde.
Prisen
Christian Budde er gift med Signe. Parret har tre børn og bor i Højbjerg. Da Budde og jeg sidst mødtes på Café Åland, var det store spørgsmål, om han kunne finde ud af at være ægtemand, farmand og rådmand nok, når han tiltrådte sin nye stilling.
»Det er en balance, jeg stadig øver mig på. Jeg spurgte min kone her til morgen, og hun svarede knastørt: ”Det synes jeg ikke, du altid lykkes med.” Det er ikke et rødt kort, men det er heller ikke en stående ovation,« siger han.
Dengang mente han, det var en uskik at sende arbejdsmails om aftenen og i weekenden. I dag er målet ikke at sende arbejdsmails om lørdagen. Filen har været fremme.
Aftalen med Signe er, at han skal have to friaftener om ugen. Han henter sin datter i SFO en-to gange om ugen. Han prøver at være der for sine børn. Men det bliver ikke til så meget familietid, som han havde ønsketænkt.
»Der er en pris med politik på det her niveau. Der kan man godt sige, at jeg er blevet lidt mere kynisk. Det er det, der er nødvendigt for at jeg er tilfreds som politikeren Christian,« siger han.
Efter vores første møde på Café Åland i 2021 skrev jeg følgende:
»Jeg synes, Christian Budde ligner en mand, der godt ved, at han nok burde holde sig fra politik. Han kan bare ikke, fordi han synes, politik er for vigtigt og for spændende. Han må tage regningen med.«
En gang imellem kan en journalist godt ramme plet.