Fortsæt til indhold

Sogne samler ind

Samfund
gs

Søndag 10. marts går tusindvis af mennesker landet over på gaden for at samle ind til mennesker, der er ramt af krige og voldsomme klimakatastrofer. Det sker, når Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling løber af stablen for 26. gang.

»Krige og katastrofer fylder mere og mere, og vi mærker det alle sammen, uanset hvor vi bor, og hvem vi er. Man kan nemt føle sig magtesløs og tænke: Hvad kan jeg gøre? Derfor er jeg så glad for, at vi her i Øster Bjerregrav og Ålum sogne kan samle ind og sammen gøre en forskel,« siger Steen M G Scriver, indsamlingsleder i Øster Bjerregrav og Ålum sogne.

Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens mest udsatte lande. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine. Men blikket er også rettet mod Malawi og Sydsudan, som er hårdt ramt af klimakatastrofer.