En ny historie åbner sig på Gl. Estrup: »Vi har fundet navne kradset ind i væggene«

Historien om de danske herregårde er ofte historien om herskabet.

Det vil Danmark herregårdsmuseum Gammel Estrup ændre på.

Herskabet udgjorde nemlig kun en lille del af det økosystem, der eksisterede i og omkring de danske herregårde i gamle dage.

Herregårdene var områdets absolut største arbejdsplads, og her havde et hav af tjenestefolk, håndværkere og andre arbejdere deres daglige gang.

Selvom Gl. Estrup lige nu har fuld fokus på den omfattende renovering af herregårdens tag, men visionen er på sigt at give gæsterne adgang til de renoverede lofter som et led i fortællingen om de menige mænd og kvinder, der havde deres daglige gang på herregården.

Glemte generationer

I første omgang er det vigtigste for Gl. Estrup selvsagt at det nye tag er tæt så bygningen kan overleve mange år endnu.

Alligevel er museet for længst begyndt at overveje, hvad næste skridt skal være.

Det bliver nemlig med al sandsynlighed et skridt i forlængelse af tagrenoveringen forklarer museumsinspektør Marie Aaberg Andersen.

»Når renoveringen er færdig, så vil vi gerne gøre det muligt for publikum at få adgang til lofterne. De er nemlig en storslået oplevelse i sig selv.«

Allerede nu er efterspørgslen på at få lov til at komme op på lofterne stor, men for museumsfolkene handler det om langt mere end blot det spektakulære i at åbne for en ny del af herregården.

Det handler om historie.

»Vi er her for at fortælle historier, så det er også vores sigte. Det er led i en større strategi om at fortælle hele historien om herregårdenes tjenestefolk. Tidligere har man fortalt herskabets historie, men de udgjorde jo kun en meget lille del af herregårdenes historie. Arbejderne har typisk opholdt sig i køkkener, kældre og lofter.«

Netop loftet har en særlig plads i den fortælling, mener Marie Aaberg Andersen.

»Sydloftet blev f.eks. brugt som tørreloft. Her tørrede man tøj og man har også brugt det til opbevaring af alt fra linned til gamle møbler. Det er et rum som var lidt udenfor herskabets zone. Der er et lidt eventyrligt sted, hvor vi har beretninger om at børn legede deroppe osv.«

Navne på væggene

Den igangværende renovering har åbnet op for historier om en særlig gruppe af arbejderne på herregården: håndværkerne.

»Det, jeg selvfølgelig altid synes er fascinerende er selve bygningen, den her proces har virkelig også åbnet op for håndværkshistorien. Tænk at bygge et sted som det her uden alle de hjælpemidler man har i dag. Vi har navne som er skrevet på murene, og det giver os viden om, hvem der har været her og arbejdet her. En historie man ikke normalt ser. Den åbner sig nu.

På loftet kommer det særligt til udtryk ved, at man er faldet over en række navne skrevet på murene samt stempler på de håndlavede tagsten.

»Det vi kan se, er, at håndværkerne ofte skriver deres navn samt dato eller årstal – nogle har også skrevet deres profession. Det er meget sjovt for nogle af de navne, kender vi fra området. Det siger noget om stoltheden ved at arbejde på Gammel Estrup og hvor stor en arbejdsplads det har været i gamle dage. Det har været en økonomisk dynamo, og det gælder for herregårde i hele landet.«

Det er netop nogle af de historier som herregårdsmuseet vil fortælle på sigt. Det ligger dog et stykke ude i fremtiden, da renoveringen i første omgang skal færdiggøres. Samtidig kræver det noget lidt mere omfattende: økonomi.

»For os er det altid et spørgsmål om at skaffe midler. Det har vi skaffet til renoveringen, men nu skal vi til at skaffe midler til den næste del, som er at kunne formidle fortællingen om lofterne. Hvordan har man brugt dem? Hvordan har man levet i dem og hvordan har det præget de mennesker, der har levet her? Det handler om mennesker.«