Den utilregnelige færge

Da vi flyttede til Anholt for over fem år siden, var det velvidende, at vi nu ville komme tættere på naturen, og at dagligdagen ville bære præg af naturen. På godt og på ondt.
Vi erfarede hurtigt, at ture til fastlandet, planlagt ned til mindste detalje, kunne risikere at skulle ændres med kort varsel pga. stærk vind. Det er en pris, vi var villige til at betale for alt det, vi får igen af at bo her på Anholt.

Det seneste halve år har der dog været betydeligt flere aflysninger, end der plejer, og det drejer sig om vandstanden i havnen. Hvis der er for meget vand i havnen, kan færgen ikke lægge til kaj uden at beskadige skroget. En ret omkostningsfuld affære at få repareret og noget, der kræver ekstra tid på det årlige værftsophold.

Helt op til jul blev hele to afgange aflyst i træk, og i januar har vi bl.a. haft to aflysninger og to ændringer af afgange bare i løbet af fem dage pga. vandstanden. Aflysninger og ændringer påvirker øen hele vejen rundt.

Håndværkere aflyser planlagte aftaler, da de ikke ønsker at strande på øen. Brugsen påvirkes af utilregneligt vare-flow, tomme hylder og varebestillinger, som står på færgelejet i Grenaa og taber salgsdage i butikken.

For ikke at tale om medicin og mad til de gamle, som ikke når frem. Medarbejdere strander på fastlandet eller må tage af sted tidligere for at nå aftaler.
Vagtplaner skal ændres i sidste øjeblik for at få enderne til at hænge sammen. Daginstitutionen må holde længere åbent, eller medarbejderne må tage børn med hjem, indtil de kan hentes.
Nødvendige blodprøver kasseres, fordi de ikke kan komme over og blive analyseret, og jeg kunne blive ved. Færgen, vores nødvendige livsnerve til fastlandet, er blevet utilregnelig og kræver pludselig en meget større fleksibilitet fra både øboernes og gæsters side.

En djævlens advokat ville nok sige, at vejret netop har været utilregneligt i det sidste års tid med diverse 20-årshændelser, mere blæst, nedbør og oversvømmelser, og at vi kommer til at se mere ”vildt” vejr i fremtiden. Det argument kalder netop på, at en fremtids- og helårssikring af Anholt Færgen og Anholt Havn skal prioriteres, så helårsbeboelsen kan bestå.

For hvem vil flytte til vores vidunderlige og unikke ø, hvor man ikke ved, hvornår man kan lave aftaler med det øvrige Danmark; om det er Borgerservice, sygehuset, eller om man overhovedet kan deltage i tante Odas begravelse?