Grounded og smuk - genopdag forbindelsen med din krop
Polynesisk inspiration: Skønhed udspringer indefra, og det er tid til at genopdage forbindelsen med vores kroppe, skriver sexologen.
Du kender det sikkert godt; at du står foran spejlet og kigger på dig selv og din krop med kritiske øjne. Uanset om du er ung eller i den mere modne alder. Uanset om du er mand eller kvinde.
Og der er meget, vi kan skamme os over; at vores krop ikke er, som den var engang. Måske har den forandret sig på den ene eller anden måde. Måske på grund af graviditet, måske på grund af sygdom. Måske fordi vi bliver ældre. Måske skammer vi os over, at den gemmer på en seksuel lyst enten til det samme køn som os selv eller bare i det hele taget.
Når skammen får fat
Måske blev vi født med et fysisk handicap. Måske fik vi et handicap i løbet af livet og ser andre kigger på os på den der helt specielle måde, som dømmer os til et liv i skam. Måske synes vi og alle andre, at vi er for tynde. Eller for tykke. Eller vores krop har flere hår, end hvad vi bryder os om.
Uanset hvad forplanter skammen sig i nogle af os som den der stemme, der slår os i hovedet og dømmer os forkerte. Ude. Af fællesskabet, og hvor vi kan ende med at miste troen på os selv.
Tid til forandring
Det er der jo ingen, der i virkeligheden er tjent med, så måske er det ved at være tid til at gøre op med ubrugelige kropsidealer, som har holdt vores kroppe nede på skift alt efter, hvad tiden har dikteret.
Lige nu kan jeg godt få den tanke, at vi i forvejen står ved en skillevej, og hvor vi forsøger at gøre op med nutidens slanke ideal ved i stedet at hylde mangfoldighedens kroppe i reklamer og på de sociale platforme.
Alligevel kan jeg også blive ramt af tanken, at vi på den anden side er ude på et sidespor, når vi lukker ned for skolernes fællesbad og bodyshamer både virtuelt og in real life...
Alligevel kan jeg også blive ramt af tanken, at vi på den anden side er ude på et sidespor, når vi lukker ned for skolernes fællesbad og bodyshamer både virtuelt og in real life, og særligt det sidste skal vi væk fra. Vi bliver nødt til at være ordentlige og respektfulde både over for os selv, men i særdeleshed overfor hinanden, og det skal vi lære allerede fra vi er små, at vi alle er okay, uanset at vi ser forskellige ud.
At lære at elske os selv
Vi skal turde se, møde og forstå skammen og turde tale højt om den, og så skal vi lære at elske os selv. Sidstnævnte hører vi mere og mere om, og måske er du en af dem, der er ved at kaste op over det, men det er nu engang det, det handler om. I bund og grund skal vi lære at kigge ind i det spejl med kærlige øjne, men selvfølgelig kræver det mere end det. Vi skal væk fra kun at være i hovedet og i stedet bevæge os ned i kroppen og mærke og turde være i os selv.
Tilbage til moderjord
Tilbage i 2014, da jeg startede på sexologuddannelsen, mødte jeg en masse inspirerende mennesker. Blandt andet en kvinde, som er født og opvokset på en søsterø til Tahiti i Polynesien, men som nu bor i Danmark. Hun betog mig med det samme og hendes visdom inspirerede mig og gør det stadig.
Hun beskriver, hvordan polynesiernes liv i bund og grund handler om at være i et med naturen og med den spirituelle verden og selv har hun aldrig hørt om kropsskam i Polynesien, men beretter i stedet om, at man der ser hinanden inde fra i stedet for udenpå, og at det at være smuk ikke handler om, hvordan man ser ud, men om hvordan man har det og at det er dét, der skinner igennem og gør én smuk. Det er vel det, det handler om, når vi siger, at skønhed kommer indefra, og det er den tanke, vi skal tilbage til. Det er et spørgsmål om at finde ind til kernen. Hvor vi bliver grounded og glemmer tid og sted og bare er i ét med vores krop.