Fortsæt til indhold

Konservative i Norddjurs reagerer på Søren Papes død

Partiformanden døde tidligere lørdag, efter han blev ramt af en hjerneblødning fredag.

Samfund

Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen døde lørdag.

Han blev på partiets hovedbestyrelsesmøde fredag aften ramt af en hjerneblødning. Han blev efterfølgende kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Konservative Norddjurs har på Facebook reageret på det pludselige dødsfald.

»Det er med stor sorg at vi modtog meldingen om at Søren Pape er død.. Æret være hans minde, vores tanker går til familien og de efterladte,« skriver Konservative Norddjurs.

Søren Pape Poulsen har været politisk leder af Det Konservative Folkeparti siden 2014 og formand siden 2015.

Han blev ligeledes valgt ind i Folketinget i 2015. Fra 2016-2019 var han justitsminister.

Søren Pape Poulsen blev 52 år gammel.