Fortsæt til indhold

Nu kommer sneen måske tilbage

Der er chancer for, at østjyderne vågner op til et hvidklædt landskab onsdag morgen.

Samfund
md

For mange var datoen 1. marts en milepæl, hvor man definitivt kunne pakke flyverdragter, termostøvler og haledisser væk for denne gang.

Er du en af dem, kan du godt forberede dig på et ubelejligt syn onsdag morgen, hvor vinteren - for en kort stund - måske vender tilbage.

Det melder både DMI og DR.

Der er tale om en såkaldt kuldepol, der sniger sig gennem kongeriget og medbringer kolde temperaturer og nedbør. Noget af det kan altså være i form af sne.

Temperaturen vil danse omkring frysepunktet og op til tre grader, mens snedækket forventes at blive op tre centimeter tykt i Østjylland og på Djursland. Mest sne vil tilfalde nordjyderne.

Det forventes imidlertid, at varmegraderne får fat allerede fra klokken 7 onsdag morgen, hvorefter eventuel sne altså vil fordufte.